Nyankomne flygtningebørn svigtes af kommuner

maxresdefault

Som i enhver anden folkeskole, går vi ud og får lidt luft sidst på dagen. Det er varmt i klasselokalet. Jeg er lærer i en modtagelsesklasse, og børnene har brug for en pause. Vi går sammen ud til klatreborgen.

Jeg hører pludselig et skrig, og ser to af børnene smide et andet barn ned i sandet. Den ene sætter sig oven på ham, vrider hans arm om på ryggen og former sin ene hånd som en pistol. Han skyder drengen i nakken.
Jeg hjælper straks den dreng op, der ligger i sandet. Han græder. Ikke på grund af nakkeskuddet, men fordi han bliver smidt hårdt ned i sandet og slår sig. Legen er for voldsom.

Mohammad leger krig i alle pauser, og inde i klassen tegner han krig. Mohammad er 8 år og flygtning. Han flygtede til Danmark med sine forældre og sin lillesøster. De flygtede over Middelhavet i båd, med menneskesmuglere og da de endelig kom til Danmark, havde familien ophold på flere forskellige asylcentre. Mohammad har set døde mennesker og afrevne lemmer.
Derudover har Mohammad ofte, ”majet ondt in me mave.” Mohammad har koncentrationsbesvær og når han bliver uvenner sine klassekammerater, kan han have svært ved at stoppe sig selv.
Flere af børnene i min klasse er fra Syrien. De har alle oplevet noget, som ingen børn bør opleve. Flere lider af mareridt om natten.

Hidtil har eleverne gået i modtagelsesklasser, for at lære nok dansk til at kunne begå sig i en almenklasse. I modtagelsesklassen kan lærerne lægge et sprogligt fundament, og man kan også arbejde med børnenes mavepine, ved at organisere undervisningen på en særlig måde, en måde der giver struktur og forudsigelighed, tiltag der gavner børn der har oplevet traumatiske ting. Når børnene er klar, bliver de udsluset til en almenklasse.

Udfordringen er nu, at Folketinget i juni 2016 gav tilladelse til at kommunerne, hvis de ønskede det, kunne nedlægge deres modtagelsesklasser. Kommunerne får nu selv lov til at strikke det skoletilbud, til tosprogede elever sammen, der passer kommunens økonomi bedst. At beslutninger bliver taget tæt på hverdagen og praksis er som regel en god ting. Men i flere kommuner har det vist sig, at økonomien har betydet, at de skulle nedlægge deres modtagelsesklasser og nu lader elever som Mohammad starte i almenklasser fra dag 1.

Min faglighed siger mig, at det er meningsløst at børn, mange steder, ikke længere kan gå i modtagelsesklasser. Jeg arbejder udelukkende i modtagelsesklasser og jeg arbejder hver dag med børn, der har oplevet voldsomme ting. Det er udsatte børn, børn der har brug for ro og faste lærere der er klædt på, fagligt og pædagogisk, til at undervise dem. Det giver børnene en ro, at de i trygge rammer kan tilegne sig det danske sprog, og lære om det danske samfund. Det er en proces at tilegne sig et sprog, som kræver lærere med viden om dansk som andetsprog.

Som samfund synes jeg, vi skal være mere ambitiøse og støtte udsatte børn og unge. Jeg vil ikke et samfund, hvor udsatte børn og unge bliver sat i endnu mere udsatte positioner, ved at forringe deres uddannelse. Jeg ved ikke hvordan kommunerne der har valgt at nedlægge modtagelsesklasserne, forestiller sig, at flygtningebørn skal klare sig på lang sigt, herunder tage en uddannelse, hvis børnene sættes i en almenklasse fra dag 1.

Kommentarer