Og det skete i de dage – endnu engang…

Så skete det igen. I går blev jeg presset til at deltage i en religiøs ceremoni mod min vilje – mens jeg var på arbejde. 

Jeg sagde ikke fra eller kæmpede imod, men det var heller ikke nogen der spurgte mig, om jeg ville deltage, eller om jeg ønskede at modtage velsignelsen. Men velsignet det blev jeg.

Der var heller ikke nogen, der spurgte mine elever. Vi blev bedt om at rejse os og modtage herrens velsignelse og vi rejste os. Jeg rejste mig, for at være et godt forbillede – mine elever rejse sig langt hen ad vejen fordi de er godt opdraget og gør, hvad de får besked på. Enkelte af mine 24 elever omtaler også sig selv som kristne og rejste sig formentlig, fordi de gerne ville velsignes.

 

Det drejer sig selvfølgelig om den obligatoriske juleafslutning i kirken, hvor hele skolen kl. 11.30 i silende regn traskede hen til domkirken i Roskilde for at deltage i skolens årlige julegudstjeneste. Vi sad pænt på rækkerne og i det imponerende bygningsværk og til at begynde med takkede præsten os alle fra Gud, for at være lærere, forældre og elever. Derefter sang de yngste elever en meget fin julesang på både engelsk og spansk. Herefter fulgte en fortælling fra præsten om, at alle de ting, der er gratis i livet, havet, himlen, kartoflerne vi graver op i haven tilhører Gud.. Allerede her står jeg lidt af, for i skolen må man ikke forkynde eller indoktrinere eleverne til en bestemt tro.

Et par salmer og en julesang fra 4. Klasses koret senere kommer vi så til velsignelsen, hvor alle bedes rejse sig. Det er altså en fuldt gennemført gudstjeneste vi er til. Alle 800 elever af forskellig baggrund og religiøsitet samt personale på skolen. Ligeledes af forskellig religiøs eller ikke religiøs overbevisning.

 

Jeg kan rigtig godt lige traditioner og jeg skal være den første til at indrømme, at jeg synes det er dejligt at hele vores relativt store skole med små 800 elever kan være samlet et sted til afslutning – men jeg synes det er helt forkert, at man vælger at det skal foregå som en deltagelse i en gudstjeneste. For min skyld kan vi godt bruge kirken som samlingssted, men at man, bare for traditionens skyld, bliver ved med at blande religiøse handlinger ind i folkeskolen synes jeg er helt forældet og forkert. Jeg ved godt, at vi holder jul for at fejre Jesu fødsel, men jeg mener, at det hører privatlivet til at dyrke sin tro.

 

Vi kan godt lære om juleevangeliet og om traditionerne og salmerne i skolen, men min klare holdninger, at vi må væk fra, at deltage i egentlige religiøse handlinger i skoletiden. Tro er og må blive en privat sag og kan i mine øjne ikke forenes med en folkeskole i et land med religionsfrihed.

 

Vi kan simpelthen ikke undskylde det med, at det er en tradition. Traditioner er gode og dejlige, så længe de giver mening og når de bliver forældede, så må vi skabe nye traditioner. Turen er kommet til julegudstjenesten som juleafslutning i folkeskolen. Vi afskaffede også revselsesretten, da man fandt ud af, at det ikke var en god idé at slå børn.

Kommentarer