OK18-En enestående mulighed?

De seneste uger har jeg fulgt med i forhandlingerne om en arbejdstidsaftale mellem DLF og KL. Meget tyder desværre på, at folkeskolen styrer i retning af endnu en konflikt.

Som jeg ser det, kan vores folkeskole ikke tåle et sådan forløb igen, som det vi oplevede i 2013. Det ville være fuldstændig ødelæggende for skolen at skulle igennem endnu en konflikt af denne kaliber. Både for medarbejdere, forældre og især for eleverne.

Desillusionerede lærere, der igen føler sig kørt over og ikke lyttet til. Forældre hvis hverdag og arbejdssituation bliver vendt på hovedet, fordi et logistikhelvede af dimensioner, der skaber splid og store udfordringer i familielivet, går i gang. Og børnene, der ikke kan komme i skole og dermed fortsætte deres hverdag i vante rammer, men skal passes på skift hos hinanden, være alene hjemme, med forældrene på arbejde i tide og utide, og måske have stress over om de forestående afgangsprøver i 9.klasse kommer til at kunne gennemføres eller om de må udskydes. Eller om de overhovedet kan klare afgangsprøven, bare sådan nogenlunde, efter måske mange uger eller måneders fravær fra skolen.

Derfor er det altafgørende, at der ved de igangværende overenskomstforhandlinger, bliver landet en aftale, som både kommuner og lærere kan leve med. Vigtigheden af en sådan aftale kan slet ikke beskrives. Lærerne er den eneste faggruppe på det danske arbejdsmarked, som ikke har en overenskomst at arbejde efter. Alle andre faggrupper har. Lærerne arbejder efter en lov, hvor arbejdsvilkårene er dikteret og vedtaget i Folketinget. Det er vi simpelthen nødt til at få ændret på. Vi skal have en aftale, så vi allesammen ikke skal bruge de næste mange år på at reparere skaderne og de enorme eftervirkninger, der uvilkårligt vil komme i dønningerne fra en ny konflikt, men hvor vi i stedet kan bruge kræfterne på at skabe god undervisning og udvikle skolen.

Folkeskolen skriger på et nyt udgangspunkt. Er vi ikke snart nået dertil, hvor vi alle godt kan se, at det her ikke fungerer optimalt? At der er brug for at gøre tingene anderledes end sidste gang? Hvorfor ikke bruge dette, som en enestående mulighed, for at lære af fejlene fra sidst og gøre det anderledes denne gang? Vi er jo i virkeligheden ikke modstandere. Vi har alle det samme mål, nemlig at kreere verdens bedste folkeskole – og den er inden for rækkevidde.

Tiden er i høj grad kommet til, at vi tager et fælles ansvar for at nå derhen. Det håber jeg, politikerne vil bakke op om. Det er så vigtigt, at der sendes et klart signal om at det her, det er vigtigt, og det arbejder vi sammen om.

Hvis vi alle lægger kræfterne i, og arbejder for at give folkeskolen den nye start den behøver, ved først og fremmest at få landet den arbejdstidsaftale – så er vi allerede nået langt. Og alle kan derefter med fornyet styrke og kræfter trække i samme retning. Og gør vi det, så ser det hele slet ikke så sort ud. Tværtimod.

Kommentarer