Sådan en underretning skriver jeg altså bare ikke!

Ikke som ansat, men som privatperson, møder jeg mange familier, der er blevet ramt af kontanthjælpsloftet. Mange har 50 kr – eller mindre til 3 måltider mad om dagen, tøj, hygiejneartikler og andre fornødenheder.

Særligt sidst på måneden er der ikke flere penge og forældrene ser sig nødsaget til at holde deres barn hjemme fra skolen, fordi der ikke er råd til madpakken.

Mødrene søger om mad. De gør det anonymt. De ved, at de ved at være offentlige omkring deres situation risikerer en underretning. De ved også, at jeg ikke kunne drømme om at lave en underretning på baggrund af fattigdom.

Det er ikke mødrene, der har indført det kontanthjælpsloft, der har skabt den fattigdom, som 26.000 børn landet over lever i.
Sammen med mange andre mennesker prøver vi sammen, at gøre hvad vi kan. Vi er et fælleskab og vi er et med de mødre der søger. Vi henviser til gratis tøj og maduddelinger. Poser med mad skifter hånd. Den der har et overskud, sender videre. Den der mangler får. Vi er et. Og fordi det er sådan det er, ender de anonyme beskeder om hjælp i min indbakke.

” Hej Linda – kan du hjælpe mig. Vi har haft ekstraudgifter til medicin denne måned. Jeg mangler rugbrød, pålæg, aftensmad og noget frugt. Det sidste er ikke et must, men det ville være rart med lidt æbler eller andet grønt”

”Kære Linda – det er simpelthen så pinligt at bede om hjælp, men alting er ramlet i denne måned. I dag ville jeg ikke sende Josefine i skole, fordi jeg ikke havde til madpakken, men hun sagde, at hun gerne ville af sted og bare ville fortælle i skolen, at hun havde glemt sin madpakke derhjemme”.

Jeg skriver ikke en underretning på baggrund af fattigdom. Heller ikke, hvis jeg skulle blive straffet, for at lade være.

Jeg skriver derimod gerne en underretning på omsorgssvigt af de 26.000 børn, der i dag lever under fattigdomsgrænsen.
Min underretning – hvis jeg skrev den, ville se ca. Sådan ud:

Ang: Medlemmerne af regeringen

Det er med en stigende bekymring, at jeg gennem en årrække har iagttaget regeringens lovindgreb, der med stigende hast sender flere og flere børn ud i fattigdom.
Jeg ser på den baggrund regeringen omsorgssvigte et stigende antal af Danmarks børn, der ikke længere kan få opfyldt basale behov for sund kost, relevant påklædning og i nogle tilfælde bolig og medicin.
Jeg har iagttaget med bekymring, hvordan lovgivningen skader børnenes skolegang og muligheder i øvrigt.
Det lader ikke til, at regeringen er lydhøre, eller forstår konsekvenserne for deres handlinger. Jeg oplever det som vanskeligt, at indgå i en dialog med regeringen. Samarbejdet mellem regering og befolkning må anses som mangelfuld.
Jeg har gennem de sidste par år, i et samarbejde med andre, forsøgt forskellige strategier i forhold til et fremtidigt samarbejde med regeringen om Danmarks børns sundhed og trivsel. På trods af de mange tiltag, har dette indtil videre ikke givet mærkbare resultater.

Med venlig hilsen

Linda, Næstehjælperne

Kommentarer