Sæt vores børn fri!

”Tag lige en hurtig løbetur udenfor”. Jeg har lagt min hånd på skulderen af Rasmus. Jeg er hans klasselærer, og jeg har ham lige nu til dansk. Klokken er 14:15, så der er stadig 40 minutter tilbage af skoledagen. Rasmus smiler. Lettet. Med lidt bevægelse og frisk luft er der en chance for, at resten af timen forløber fint for Rasmus. Det ved han, og det ved jeg. Jeg tvivler dog på, hvor meget han lærer nu – løbetur eller ej… Rasmus har svært ved at holde fokus sidst på skoledagen, selvom han gerne VIL. Han er en ganske almindelig, dejlig dreng. Han går i 4. klasse, så han har fire ugentlige dage til kl. 14:55. Han er glad for at gå i skole, han VIL gerne lære, han VIL gerne være sammen med klassekammeraterne, han VIL gerne gøre mig glad. Men han KAN bare ikke mere, når klokken er så mange. Og han er ikke den eneste.

Sådan var hverdagen i begyndelsen af dette skoleår. Før der blev mulighed for at anvende §16b i den kommune, hvor jeg arbejder. Nuvel, begrundelsen for dispensationen var selvfølgelig ikke en kortere skoledag, men en faglig, pædagogisk begrundelse for behov for tolærerordning. Alle klasser skulle søge, og ansøgningen gælder ét skoleår. Faglige, pædagogiske begrundelser for to lærere i vores store klasser er der rigeligt af. Og tolærerordning er godt! Godt at være to sammen om børnenes læring og trivsel – i tre af ugens lektioner. MEN det bedste er dog den følelse af, at børnene nu har lidt mere tid til at være BØRN, til at være sammen eller være sig selv i et rum, hvor vi professionelle voksne ikke har sat dagsorden.

Rasmus har nu ikke længere brug for en ekstra løbetur udenfor sidst på dagen for at kunne være i klassen. Han klarer sig fint, fordi der netop er mere balance imellem skole og fritid. Men hvad med børnene i indskolingen? De børn får ikke kortere skoledag, for her er det ikke udgiftsneutralt, som det er på mellemtrin og i udskoling. De børn har i den grad også brug for en kortere skoledag, men her betyder kortere skoledag (for mange børn) længere tid i SFO. Og det koster penge.

Finske børn klarer sig utroligt godt – på både lærings- og trivselsområdet. Dér er ikke lange skoledage, da finnerne vælger at fokusere på kvalitet frem for kvantitet. Jeg håber, at vores landspolitikere vågner op og ser, hvad de har gang i! At de også begynder at fokusere på kvalitet frem for kvantitet og giver børnene en kortere skoledag. Så Rasmus og alle andre børn oplever skolen som et godt sted at være og lære. Indtil da vil jeg glæde mig over, at jeg trods alt arbejder i en kommune, hvor lokalpolitikerne har lyttet til lærerne på dette område. Det håber jeg, de bliver ved med. Også selvom hvert år ikke er valgår…

Kommentarer