Skal den ”Nye lærerkommissionen” sikre, at vores børn fortsat udklækkes i konkurrencestatens rugemaskine?

Siden 2013, hvor Socialdemokratiet stik imod al fornuft var bannerfører for at gøre børneskolen til en rugemaskine for vækststaten, har det været dens primære opgave at ”omdanne” Danmarks børn til kun at rumme de kompetencer, som konkurrencestaten skal bruge i deres søgen efter vækst. Siden 2013 har børnene altså ikke repræsenteret en værdi i sig selv, men i stedet været en statslig investering, der kun har værdi, hvis den kan give overskud i form af klingende mønt! Det var bl.a. det synspunkt Søren Pind berørte på sin Facebook profil, da han sagde op som minister.

Nu udtaler viceborgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune 1)  – Simon Pihl Sørensen – at den nyligt ”udklækkede” formand for lærernes arbejdstidskommission – Per B. Christensen – er det oplagte valg af formand, hvis man gerne vil fortsætte Socialdemokratiets oprindelige idé om at betragte folkeskolen som en ”rugemaskine” for konkurrencestaten! En rugemaskine, der i øvrigt inkluderer VERDENS længste rugetid, da børnenes skoledag i Danmark netop er verdens længste!

Det lyder hult, når Simon Pihl Sørensen bruger den virkelighed, hans parti selv har været med til at skabe, som argument for, at han anbefaler noget andet!

Jeg er på børnenes side, og jeg er bekymret over den måde, politikerne forvalter deres børneliv! Det, der er skolens problem i Danmark i dag er ikke teknikaliteter omkring lærernes arbejdstid. Det, der er problemet er, at folkeskolereformen anno 2013 hviler på princippet om, at folkeskolen via lærings- og kompetencemålsstyring primært skal kvalificere borgernes børn til at skabe økonomisk overskud. Lov 409 var den lov, der finansierede fejltagelsen og samtidigt lukkede munden på dem, der påpegede det, nemlig lærerne.

Frem for at tale om økonomisk vækst og arbejdstid, så mener jeg, at politikerne i almindelighed – og Socialdemokratiet i særdeleshed – skal begynde at interessere sig for, hvordan vores børn har det. De skal i talesætte det liv, vi giver dem frem for køligt at beregne, hvad vi skal have ud af dem. Jeg havde gerne set, at der var blevet lyttet til lærerne, for det er dem, der ved, hvad de snakker om og samtidigt dem, der tilbringer de fleste lyse timer sammen med børnene.

Vi fik i stedet en minimal lønforhøjelse og en undersøgelseskommission, der ikke har nogen reel magt til at ændre på noget som helst uden politikernes velvilje. Havde politikerne som udgangspunkt haft den velvilje, så havde vi ikke behøvet at bruge en bunke penge på at finde svar på noget, vi fra historien allerede kender svaret på. Men den havde de ikke, og spørgsmålet er, hvorfor de lige pludselig skulle få den nu? Jeg frygtede ikke en ny lockout, for den ville jeg kunne kigge i øjnene. Jeg frygtede det, vi ser nu, for det ændrer ingenting.

 

1) https://www.avisen.dk/drama-om-ny-kommission-valget-af-formand-er-mindre_496770.aspx

Kommentarer