Skoleåret der gik og meningsdanner flashback

For en folkeskolelærer slutter året ikke Nytårsaften. Det er bare en pause, hvor batterierne bliver genopladet efter en brutal skoleopstart. Nej skoleåret slutter i slutningen af juni, hvor eleverne går på sommerferie.

Juli måned er med andre ord tid til eftertanke og refleksion. For mit eget vedkommende ser jeg tilbage på et år, hvor jeg som meningsdanner for første gang har ytret mig omkring folkeskolen offentligt.

Der har været nok at skrive om. Jeg har selv fokuseret på lærernes anerkendelse i samfundet

”Problemet i den offentlige debat er den manglende anerkendelse af det fag, som gang på gang bliver fremhævet, som det vigtigste. Skolen har uden sammenligning en af samfundets vigtigste opgaver. Den skaber sammenhængskraft og er med til at forme vores børn. Den negative indstilling til lærergerningen går hele vejen fra den siddende minister helt ned til min egen omgangskreds, som fortæller sjove historier om lange ferier og deltidsjob. Men måske kan lærerne selv være med til at påvirke debatten. Måske skal vi starte med selv at tale faget op foran venner og familie. Vi skal være stolte af den forskel der bliver gjort ude på skolerne”.

Et andet vigtigt tema i år har været inklusionsdebatten.

”Inklusion er det nye sort. Det gælder både i den pædagogiske verden, men også alle andre steder i samfundet. Inklusion handler for det meste om at børn med særlige behov flyttes over i normalklasser.  Allerede her kan jeg afsløre, at som lærer, der har stor erfaring med inklusion, ikke er fan. Specialklasser derimod! Dem er jeg som lærer stor fan af. Specialklasser virker nemlig. Specialklasser redder ganske enkelt børn i Danmark”.

Inklusionsdebatten raser stadig, men heldigvis har vores nuværende regering haft igangsat et inklusionstjek, som netop konkluderer at der på dette punkt, måske har været trådt på speederen lidt for meget. Regeringens eget ekspertudvalg med blandt andet lærere og pædagoger vendte simpelthen pilen nedad til blandt andet Niels Egelund. Mit blogindlæg fik over 7.300 likes og blev debatteret grundigt.

Mit hjertebarn i forhold til meningsdanneriet har været mit blogindlæg omkring autoriteternes store fald. Folkeskolen som institution og lærerne har mistet meget af den ydre anerkendelse, der helt automatisk fulgte med. Det har skabt problemer med grænseløse børn og forældre, som har svært ved at understøtte deres børns lærere.

”Et samfund har brug for autoriteter. Vi har brug for at anerkende hinandens ekspertviden. Det er vigtigt at vi respekterer hinanden. Forældre skal lære deres børn, at når de er i skole, så er det ikke til debat, så bestemmer de voksne der. Især den lærer de har i klassen. Endnu vigtigere er, at forældrene skal det samme. De skal respektere lærerne, de skal tale pænt om lærerne og ikke mindst bakke dem op. Ellers lærer deres børn nemlig aldrig, at de ikke bare kan give fuckfingeren til politibetjenten, når de bliver voksne. Min egen generation må finde en vej. Vores børn skal både kunne tænke kritisk og stille spørgsmålstegn ved autoriteter. De skal også kunne respektere og anerkende autoriter. Det er nemlig i det krydsfelt vi skaber den bedste fremtid ikke kun for folkeskolen, men for hele Danmark”. Bloggen skabte nok opmærksom til, at jeg kunne deltage i P1´s radioprogram Netværket, som netop havde fokus på autoriteternes fald i samfundet.

Jeg har også skrevet blogindlæg omkring de verdensberømte finske skoler, som Danmark i den grad godt kan konkurrere med.

Her lige inden det sommerferien rammer de fleste lærere som et hedeslag er det værd at huske på, at selvom den politiske uddannelses elite i endnu et skoleår har talt folkeskolen ned og brugt pisk i stedet for at samarbejde og selvom både den forrige og nuværende regering har haft travlt med at flytte ansvaret fra dem selv ud til kommunerne, så har landets skoleelever haft endnu et skoleår, hvor landets lærere og har givet sig selv 100 %.

Rigtig god sommerferie.

Kommentarer