Specialklasser redder børn

Inklusion er det nye sort. Det gælder både i den pædagogiske verden, men også alle andre steder i samfundet. Inklusion handler for det meste om at børn med særlige behov flyttes over i normalklasser.  Allerede her kan jeg afsløre, at som lærer, der har stor erfaring med inklusion, ikke er fan. Specialklasser derimod! Dem er jeg som lærer stor fan af. Specialklasser virker nemlig. Specialklasser redder ganske enkelt børn i Danmark.

På den skole, hvor jeg arbejder er vi alle ildsjæle. Vi brænder for vores elever. Vi er også alle sammen eksperter i lige præcis det vi gør hver dag. Vi driver skole.

Kenneth som fra starten af skoleåret af gik i en almindelig 3. Klasse, er en vild dreng. Han slås i pauserne og verbalt sviner han både sine klassekammerater og sine lærere til. Siden 0. Klasse er det blevet værre og værre. Han sparker, råber, river og slår sine kammerater. Tiden er blevet moden til at der skal ske forandringer.

Kenneth har nu gået i specialklasse i snart 3 måneder, og jeg er selv startet som lærer i hans nye klasse. Men hov! Der er sket noget. Kenneth sidder nu sammen med sine kammerater og laver matematik. Han rækker hånden op. Han taler pænt. Kenneth er en glad og smilende skoledreng.

Lærerne i specialklassen forstår at gøre den sidste afgørende forskel. De sætter strukturen og rammerne og de kan rumme de her børn. Men historien er på ingen måde usædvanlig. Det er nemlig det specialklasser gør. De sørger for at Kenneth og en masse andre børn kommer i skole og bliver glade for det. De gør en forskel. De redder børn.

Problemet med inklusion er at det på trods af gode intentioner, sjældent leverer. Som lærer har jeg hørt alt for mange historier om inkluderede børn, som ikke vil gå i skole. De mærker at de er anderledes og har ingen ligesindede at tale med. Som lærer er det min dybeste overbevisning at alle børn har brug for at høre til. De har brug for at gå i skole et sted, hvor de kan lege og lære sammen med børn, som har de samme udfordringer. Det skaber tryghed og med de rigtige lærere i specialklasserne, kan trygheden sammen med faste rammer og struktur skabe glade skolebørn.

Inklusion er ikke et onde. Det er bare blevet misbrugt som spareøvelse. Ingen kan være imod at børn med de rigtige evner bliver inkluderet i en normalklasse. Det skal bare ske på en vurdering fra specialklasselæreren og ikke udefra et excelark.

Specialklasser er ikke alene det som gør at børn med særlige behov faktisk kan gå I en almindelig folkeskole, men dermed også det, som gør at de kan blive inkluderet i det store fællesskab.

Kommentarer