Tvivlerdagbog: Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal stemme

Skolelærer Mette Bak Tang efterlyser debat om klimaproblemerne.

Da jeg havde afleveret børnene og sad i bilen på vej til arbejde, hørte jeg P3. Der var et indslag om musikeren Wafande, og jeg tænkte på, om de havde talt med ham om valget. Det havde de ikke, i hvert fald ikke, mens jeg lyttede.

BLÅ BOG

Mette Bak Tang

Vælgernes dagbog: Fire vidt forskellige personer fortæller om deres oplevelser under valgkampen.

I dag Mette Bak Tang. Hun er folkeskolelærer, 35 år, gift, har to børn og bor med sin mand i Vanløse. Stemte socialdemokratisk ved sidste valg, men er i tvivl om, hvor krydset skal sættes denne gang.

Jeg synes ellers, at man bliver spammet med valg på alle nyhedsmedier og på de sociale medier. Jeg så også det sidste af den første partilederrunde på TV 2. Det slog mig, at politikerne ikke kun mener noget forskelligt, de signalerer også noget forskelligt med deres fysiske fremtoning. På den ene side stod de fire blå herrer i jakkesæt, mens den anden blok var mere spraglet. Og den radikale leder, Morten Østergaard, var ikke i jakke.

Jeg synes, at det er godt, der kommer valg nu. Det ville være uholdbart, hvis de havde ventet til september. Så er jeg bange for, at vi havde fået en række personsager i løbet af sommeren, i stedet for at det handler om politik.

På arbejde havde jeg først støtteundervisning med en dreng i matematik og derefter et møde med skoleledelsen om næste års fagfordeling. Jeg er afdelingskoordinator for mellemtrinnet, altså for 4., 5. og 6. klasse. På mødet planlagde vi, hvordan vi fordeler fagene og opgaverne til næste skoleår, så børnene får det bedst mulige udbytte.

Noget af det, der fylder, er lektiecafeerne. Politikerne har været uenige om, hvorvidt de skal være obligatoriske. Bliver de obligatoriske, kan de ligge midt på skoledagen, mens de jo er nødt til at ligge i ydertimerne, hvis de bliver frivillige.

LÆS OGSÅOverblik: Her er partierne, du kan stemme på – og det, de mener

Herefter havde jeg min egen 4.-klasse i engelsk og i kristendom. Vi arbejder med fællesskab, og børnene skal se på, hvad der er særligt ved dem selv, og hvad de har til fælles med andre. Det kan være, at to børn finder ud af, at de begge to har brunt hår, bor i en lejlighed og elsker lasagne og fodbold. Og så er der andre kammerater, hvor de kan skrive 50-100 ting ned, de er fælles om. På den måde lærer de, at vi har noget til fælles med alle. Det er rigtig fint og styrker sammenholdet i en klasse.

Måske skal man stemme blankt

Der blev ikke talt meget valg på lærerværelset. Men jeg møder mange, som ikke rigtig synes, at der er et parti for dem. Det skulle lige være Enhedslisten, som ideologisk ligger tættest på ens holdning til skoleområdet.

Der er mange – og også jeg selv – som føler, at vi blev forrådt for to år siden, da regeringen afsluttede lockouten med et lovindgreb. Det kan jeg se på de kommentarer, jeg får, hvis jeg skriver noget på Facebook eller Twitter. Der er mange, som ikke kan komme over det lovindgreb. Det var vildt, for det gik imod alt, hvad vi troede på.

LÆSA OGSÅCorydon afviser de radikales ønske om et strammere dagpengesystem

Der er nok mange af de 50.000 lærere i Danmark, som har været med til at stemme den røde regering ind, men hvordan kommer vi videre nu? Skal man stemme blankt for at vise, at man har en holdning til samfundet, men at der ikke er noget parti, man har lyst til at støtte?

Valgdebatten mangler grønt fokus

Men politik er jo også andre ting end skole. Jeg lytter meget til, hvilke emner politikerne selv tager op. For eksempel er et emne som klimaet og det grønne fokus vigtigt for mig, men det fylder ikke meget endnu.

Klimaet er nok ikke en stemmesluger, når det ikke handler om en håndgribelig skattelettelse, jeg får lige nu og her, men om livet om 100 år. Men det vil jeg gerne efterlyse, for udlændinge og dagpenge har allerede fyldt rigtig meget.

Jeg har tidligere stemt på Helle Thorning-Schmidt personligt; ikke fordi jeg støtter Socialdemokratiets politik 100 procent, men fordi jeg ønskede en rød regering. Og jeg syntes ikke, at det kunne passe, at en statsminister ikke kunne få flere stemmer end oppositionslederen, altså Lars Løkke.

LÆS OGSÅHospitaler og flygtninge er de vigtigste temaer for vælgerne

Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal stemme denne gang. Jeg så formiddagsavisernes løbesedler, som havde fremstillet valget som en kamp mellem Helle og Lars. Men det er jo en kamp mellem alle partier, og det bør være mere end en frontperson, man vælger.

Når jeg har hentet børnene, skal vi hygge og spise aftensmad. Og når børnene er puttet, tager jeg nok computeren frem og arbejder lidt. Det tegner til at blive en helt almindelig torsdag aften.

Skrevet af Kirsten Nilsson, bragt i Politiken d. 29.5.2015

http://politiken.dk/indland/politik/folketingsvalg2015/ECE2690656/tvivlerdagbog-jeg-ved-virkelig-ikke-hvad-jeg-skal-stemme/

Kommentarer