Vær varsom med at afskaffe modtagelsesklasserne

Flere og flere kommuner er de seneste år begyndt at afskaffe deres modtagelsesklasser, for i stedet at lade eleverne starte direkte i ”almindelige” skoleklasser. Stærkt inspireret af England og foregangskommunen i Danmark, Hørsholm følger Aalborg nu også trop. Formentligt er der også et økonomisk incitament.
Der er endnu ingen dansk forskning på området, der taler for at eleverne skulle blive mere integrerede og lære hurtigere dansk. Et Rambøll Litteraturstudie fra 2015 konkluderer endda, ”at direkte placering i almenklasse uden støtte, IKKE fungerer.”

Elever fra modtagelsesklasserne er sårbare børn og unge. De har oplevet turbulens og usikkerhed.
Jeg ved det, for jeg er selv lærer i en modtagelsesklasse. Min undervisning er tilrettelagt på en særlig måde, der er kaosreducerende. Det betyder, at alt hvad vi foretager os gør vi på en særligt struktureret måde. Dette for at mindske det indre kaos, der ofte er hos børnene. Der er særlige overgange mellem aktiviteter i undervisningen, der mindsker stress hos børnene. Ikke alle flygtningebørn er traumatiserede, men alle har noget med sig i bagagen.
I min egen klasse har flere børn levet midt i krigen i Syrien. Nogle er født ind i krig og kender ikke til andet. Det sker ofte midt i en time, at børnene kommer i tanke om noget fra deres flugt eller tiden i Syrien.
En dag midt i en dansktime kom Mohammad pludselig i tanke om, hvordan ham, hans mor og søskende blev arresteret af politiet i Tyrkiet, da de var flygtet fra Syrien, ”min mor græd meget, Marie. Mine søstre og jeg græd meget. Politiet var meget farlige. De tager os i fængsel.” Han fortalte om, hvordan far var rejst i forvejen mod Europa. En meget farefuld rejse, derfor rejste han alene. Savnet til far var enormt stort. Mor og de tre børn rejste alene til Tyrkiet, og havde efterfølgende et ophold i Tyrkiet i 1,5 år, mens de ventede på at blive familiesammenført.
Mohammad var meget ængstelig og nervøs de første mange måneder hos mig, og havde svært ved at lege med andre børn. Tankerne kredsede om krig, flugt og efterladte familiemedlemmer i Syrien.
Derfor var jeg glad for at jeg kunne tilbyde ham en fagligt velfunderet undervisning i dansk som andetsprog, i et roligt og struktureret miljø, som med tiden fik ham til at blomstre, tale dansk og være glad og udadvendt – i en modtagelsesklasse.
Nu, efter knap 1,5 år skal Mohammad snart begynde i sin egen klasse. Han kender allerede 2.B godt, for den ligger ved siden af vores klasselokale. Han har haft billedkunst og idræt med dem og leget med de kommende klassekammerater efter skole på SFOen.
Jeg er stor fortaler for, at vi, ligesom i Englang betragter disse børn som enormt ressourcestærke og ikke bare reducerer dem til at være ”traumatiserede”. For Mohammad er ressourcestærk og det er utroligt som han har udviklet sig, både personligt og sprogligt.
Men jeg tror ikke på modellen med at lade sårbare børn og unge indgå i almenklasser fra dag ét. Man lærer ikke et sprog ved at være omgivet af det. Jeg lærer ikke russisk ved at se en russisk DVD-box, hver aften i en længere periode. Vi kan nok alle være enige om, at der skal noget ekstra til.
Smider vi børnene i sprogbad som Aalborg kommune fremadrettet vil gøre, skal der noget ekstra til. Nogle vil måske svømme, mens andre vil synke.
Pas på med at afskaffe jeres modtagelsesklasser. Aalborg byråd stiller store krav til skolelærerne i Aalborg kommune, der skal modtage flygtningebørn uden et dansk sprog. Sørg nu for at ressourcerne følger med børnene ud på skolerne. Sørg nu for at børnene får støttepersoner og lærere der har viden om dansk som andetsprog, sprogtilegnelse og ordforrådsudviklende undervisning.

Kommentarer