Demokratisk dannelse i praksis

Demokratisk dannelse i praksis

Pludselig sker der noget næsten magisk…. Eleverne er transformeret fra at sidde halvsovende på en skolestol – afventende. Hvad bringer dagen – ud over den varslede nationale test? Til at blive unge med handlekraft. De træffer aftaler om, hvor og hvornår de skal mødes. De er på vej ud i demokratiet for at sætte deres aftryk. De er blevet aktører og tager deres synspunkter og viden fra samfundsfag med under paraplyen og ind til en regnfuld Christianborg Slotsplads for at gøre sig gældende.

Den bevægelse Greta i Sverige har startet – Future Fridays – er nu blevet en del af de unges bevidsthed, og de handler. Eleverne var pligtopfyldende mødt ind til en dag i den danske folkeskole, hvor dagens højdepunktvar meldt ud: National test i matematik. En lærerstemme lyder: ’Systemet kan jo ikke afvikle en test, hvis I ikke er her’….

Og pludselig skete der noget næsten magisk. Der opstod en fælleskabsfølelse blandt de unge. Tør jeg skrive solidaritet i dets vorden… De ringede og sms’ede til deres forældre for at få tilladelse til at tage af sted. Vi kunne jo ikke som skole give dem fri. Og de næste minutter var magiske. Der indgik beskeder fra – det virkelige samfund: ’Selvfølgelig’, ’Hvis du har hjertet med i det, min skat’ osv. 100% af eleverne fik grønt lys. De aftalte at mødes på stationen, når de havde været hjemme og aflevere skoletasken, der klassificerede dem i gruppen af børn/unge – som ikke har stemmeret.

Jeg går tilbage til lærerværelset. Jeg har gåsehud og en stolthed breder sig fra hjertet over, at de unge handler. Jeg mener, at vi skal bibringe vores elever, at de kan være med til at gøre en forskel, at de kan være med til at sætte et fokus, og at de kan være med til at påvirke fx klimapolitikken ved at deltage i demonstrationer. I 98 lande rundt om i verden er børn og unges stemmer i fuld gang med at få deres stemme hørt i samfundet – det samfund, som de skal overtage og være voksne og ansvarlige for.

Jeg mener at, der er flere barrierer, der spænder ben for, at vi endnu ikke fundet nøglen til at få lukket optilden åbne skole. En skole der interagerer med det omkringliggende samfund. Det er en vigtig dialektik, fordi det skaber rum for, at den demokratiske dannelse kan blive en proces, hvor eleverne har mulighed for at deltage aktivt.Økonomi og manglende dialog mellem skolen og erhvervslivet, manglende voksne til at kunne deltage er blot et par barrierer. To-lærer system ville give mulighed for holddannelse og dermed større fleksibilitet og mulighed for at imødekomme diversitet i elevgruppen – så ikke alle skal på det samme virksomhedsbesøg fx, fordi der kun er en voksen, der kan tage med per klasse. En for stram og konventionel  lektions- og fagbaseret struktur i skolen er også en barriere. Vi skal væk fra en struktur, der skaber udfordringer  baseret på, hvornår eleverne så skal have de timer, der skulle være læst, når de er på tur…

Demokratisk dannelse kan man ikke kun læse sig til. Der er et tilegnelses aspekt, som kun opnås gennem handling, interaktion og oplevelse. Vi skal turde tilrettelægge læring, der tager afsæt i overordnede temaer, er projektorganiseret, og hvor fagenes fest sættes på pause. De enkelte fagmål – både viden- og kompetencemål – skal integreres i funktionelle helheder, hvor skolen samarbejder med det omkringliggende samfund, hvor det giver mening. Mening skaber motivation og engagement for mennesket.

Vi skal have skolen til at mærke verden, interagere med den, og vi skal huske på Grundtvigs ord: Skolen for livet! Det er et vigtigt formål for skolen og opfyldelsen af dette går gennem den demokratiske dannelse.

 

 

 

 

 

Kommentarer