DET FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB (men det regner)
Denne morgen er det helt slemt. Det regner, en af de rigtig sure morgener. Det betyder også, at mængden af biler, der skal sætte børn af, er enorm. Og da jeg kører ind på personaleparkeringen, mødes jeg da også af biler, der er kørt derind på trods af skiltet om indkørsel forbudt. Store biler, der holder og spærrer lige foran indgangen til skolen. Og biler, der optager de sparsomme p-pladser, der er blevet færre, efter at alle lærere skal møde kl. 7.50 hver morgen. Jeg parkerer på en af de sidste pladser og sender en tanke til de kolleger, der kommer efter mig, og IKKE kan finde en p-plads. På vej op mod indgangen banker jeg på ruden til en Tesla, der er ved at sætte en halvstor elev af. Jeg suger luft ind og forklarer høfligt, at forældrene skal være venlige at køre udenom og sætte elever af længere fremme. Jeg bliver mødt med et ”Men det regner!” og en far, der ruller bilruden op.
I min optik kan et samfund som vores slet ikke bestå, hvis ikke vi forpligter os i forhold til hinanden. Hvis ikke vi tager hensyn og ind i mellem tilsidesætter egne behov.
”Curling-børn”. ”Mig-generationen”. Et symptom, der har flere navne, men ikke desto mindre tager mere og mere til. Jeg oplever oftere og oftere forældre, der først og fremmest handler på egne eller deres barns vegne og måske dernæst på fællesskabets. Forældre, der mere eller mindre bevidst synes de har ret til at gøre nogle ting, som overruler fælleskabet, som om de tænker ”de regler gælder ikke mig”, eller ”jeg kan godt liiiiige…”. Men når I som forældre synes at det er ok at springe over og stille sig forrest – så lærer I jeres børn, at det er ok – og det er det altså ikke!
Kære forældre. Børn SKAL lære at være en del af et forpligtende fællesskab. Et fællesskab, hvor man ikke klager til læreren, fordi man ikke vil arbejde i gruppe med ham Lucas. Eller får lov at blive hjemme fra idrætsdagen, fordi det regner. I har pligt til at lære jeres børn – fremtidens voksne – at i livet skal man også træde til side og lade andre komme til. Også selvom det er lidt besværligt og tager lidt ekstra tid.
Vis din datter, at du godt lige kan holde i kø som alle de andre forældre om morgenen – selvom det tager lidt tid (eller lad hende cykle). Forklar din søn, at han må bide det i sig, at han kom i gruppe med ham den dovne – lad ham tage én for holdet. Forklar din datter, at hun naturligvis skal deltage i idrætsdagen, selvom det regner – de andre regner jo med hende.
Kære forældre. I er også en del af et forpligtende fællesskab. I jeres familie, jeres job, vores samfund, vores land. Vi er forpligtede til at tage vare på vores medmennesker. Det vil jeg gerne lære jeres børn i skolen. Men I har også et ansvar i forhold til, at jeres børn skal blive empatiske, eftertænksomme og (næste-)kærlige voksne.
