Diskrimination i folkeskolen eller diskrimination af folkeskolen?

Som lærer står jeg dagligt i klasser med mange elever, der efter ønsket om inklusion har vidt forskellige forudsætninger. Samtidig fordrer folkeskolelovens 1§ (den såkaldte formålsparagraf), at folkeskolen skal fremme den enkelte elev. Jo flere elever, des flere opgaver. En lektion varer 45 minutter, der hvor jeg arbejder og der er der typisk 24 elever i klassen. Det giver under to minutter til hver elev. Hertil kan der også fratrækkes tid til fælles gennemgang, lektionsskift, konflikthåndtering og andet. Så når der i forvejen er dårlig tid til at se den enkelte elev, og møde eleven på det niveau denne nu er, så kan det være svært at sige ja til endnu en. Navnligt hvis den nye elev har særlige udfordringer, der ikke i forvejen skal differentieres mod i klassen.

I min kommune har man sløjfet tosprogsundervisningen, hvilket betyder, at man ikke længere lader elever med andet modersmål end dansk, eksempelvis flygtningebørn, få hjælp til dansk som andetsprog. Dette betyder, at en kommende elev med et udenlandsk klingende navn kan få en lærer op på mærkerne, da det kan blive krævende i den differentierede undervisning at skulle undervise på mange forskellige niveauer i samme lektion. Og tid er ikke det vi lærere har mest af.

I mandags skrev flere af landets aviser, herunder Politiken, om et nyt forskningsprojekt foretaget af Trygfondens Børneforskningscenter. Aviserne bragte overskrifter som; ”Lærere diskriminerer elever med mellemøstlige navne” eller ”Folkeskolelærere vil hellere have Mathias end Yousef som ny elev i deres klasse”.

Sagen kort og forsimplet: 1.264 folkeskolelærere fordelt på 329 skoler har deltaget i en case, hvor de skulle tage stilling til, om de mente der var plads til en ny elev i klassen. I den ene gruppe er lærerne blevet præsenteret for eleven ”Mathias”, hvor de i den anden gruppe er blevet præsenteret for en elev med forældre af samme uddannelsesniveau, med navnet ”Yousef”. I den første gruppe byder 54,5% af de adspurgte lærere eleven velkommen, hvorimod det i den anden gruppe er nede på 44,9%.

At det selvfølgelig er et ærgerligt billede vil jeg ikke modsige mig, men når det også forelægges i rapporten, at hvis lærerne fik mere tid til arbejdet med klassen, så var modviljen mod at tage ”Yousef” i samme størrelse som over for ”Mathias”. Dermed er der altså noget andet på spil end blot mellemøstlige navne. Flere af aviserne kommer ind på det senere i artiklerne. Men hvor mange læsere ser kun overskriften?

Dette siger mig, at aviserne forsøger at skyde lærerne i skoene, at de diskriminerer fordi det simpelthen er en bedre historie. Gå efter bolden – og den bold hedder ikke diskrimination, men forberedelsestid.

Dog skal det nævnes, at flere aviser også har valgt at citere forskningschefen i overskriften, hvilket giver et helt andet billede: ”Forskningschef: Lærere ser på udfordringer, ikke på baggrund”, som Jyllands-Posten for eksempelvis skrev. Ekstra Bladet får også fint skrevet underrubrikken: ”Skolelærere er ikke racistiske, men de foretrækker elever med danskklingende navne, konkluderer forskning”, denne dog skrevet under overskriften: ”Rapport: Lærere diskriminerer disse elever”.

Jeg synes det er en ærgerlig måde at præsentere sagen, der for de der kun læser overskriften bliver til: ”Racistiske skolelærere”. Jeg håber ikke at danskerne, uanset baggrund, tror at folkeskolelærerne diskriminerer, om det så handler om køn, religion, etnicitet eller lignende.

 

Kommentarer