Er dagens unge naturblinde?

”Jeg vil godt købe en tændstik mere” Nikolaj havde røde kinder og et hektisk udtryk i øjnene. ”Én til” udbrød jeg. Hvor mange er I så oppe på nu?” ”5 tror jeg” Sagde han. Hvor mange har de andre grupper fået? ”åhh, de fleste har købt flere end jer” kunne jeg berolige ham med.

Det er en helt almindelig onsdag i 7a, eller helt almindelig er den nu ikke, for dagens undervisning er rykket udenfor; vi er på skovtur med hele klassen og to lærere. Vi er cyklet derud, hvilet allerede var en udfordring for nogle elever. Nu har de så fået til opgave, at tænde et bål. En ret simpel opgave, men for at gøre det lidt mere spændende har hver gruppe kun fået 5 tændstikker. De kunne købe flere for ekstra minutter lagt oven i den tid det tog dem at tænde bål, og stege den første pandekage. De 5 tændstikker er hurtigt brugt op i alle grupper. Gruppe 3 så ellers ud til at klare det på et tidspunkt, men deres ellers tændte bål gik hurtigt ud igen.

I løbet af dagen gik det op for mig, at ingen af eleverne i 7a havde prøvet at tænde et bål før. Det overraskede mig i den grad. Det er jo en af de mest basale ting ved mennesket – at vi kan tæmme ilden – og derved adskille os fra dyrene. Men det er ikke en skill, der er vigtig for et bybarn i det 21 århundrede, hvor mestring af det seneste sociale medie og viden om hvilke cowboybukser der er hot og hvilke der er not er mere påtrængende.

Det slog mig, at denne generations unge i den grad er afskåret fra naturen, med mindre de lige er spejdere eller har forældre, der dyrker naturen og tvinger deres børn til at være med. Heldigvis vidste 7a godt, at en rødspætte ikke kan flyve, men svømmer, som man ellers kunne læse i netavisen Zetland i går, at 22 procent af folk mellem 18 og 39 år tror, at den kan.

Oplevelsen ved bålpladserne og elevernes umiddelbare glæde ved endelig at få bålet i gang efter mange forsøg og mange dyrtkøbte tændstikker, gjorde mig bevidst om, at jeg som lærer i dagens Danmark, ikke blot skal danne eleverne til at kunne begå sig i uddannelseslivet, i hverdagen, i skolelivet og på nettet, men i den grad også skal danne dem til, at begå sig i naturen. Og selvom Greta Thunberg får mange unge op af stolene og ud til skolstrejk, så har vi stadig en kæmpe opgave med at få eleverne til at forstå hvorfor det er vigtigt. Ikke bare som noget de forstå med hjernen, eller forstår fordi de får klimaangst. Men forstår med sanserne fordi de kender naturen og har været i den.

At træne dem i at sætte pris på naturen, både for deres egen skyld, men så sandelig også for naturens skyld føles vigtigere end nogen sinde før. Hvordan skal de ellers føle det vigtigt også at passe på naturen, hvis de overhovedet ikke har noget forhold til den? Og ikke kun fordi det er vigtigt for klimakampen, men også fordi de er mere fremmedgjort over for naturen end nogensinde før. Ja er de ligefrem i fare for at blive naturblinde? Hvis vi skal gøre os forhåbninger om, at fremtidige generationer skal gøre det bedre end vi har gjort, så må der i dannelsen også indgå en naturdannelse. Dannelsen har indtil nu drejet sig om ånd, hjerte og kultur. Nu må naturen også have en plads. Både i hjemmene og i skolen. 

I dag lærte 7a ikke blot, at man skal forberede sig, for at kunne tænde bål og holde det ved lige, de lærte også noget om, hvad det vil sige at menneske. De lærte at tæmme ilden. Noget de aldrig ville have lært inde i klasselokalet med brøker og kommaøvelser. Så mit opråb kommer her, har du været ude i naturen med dit barn? Har du lært det noget så basalt, som at tænde bål? Har i mærket skovens eller hedes dufte sammen? Lærer du dit barn, at begå sig i naturen, så det også lærer at passe på naturen? Det synes jeg du skulle gøre, og jeg synes I skulle lade telefonerne blive hjemme.

For selvom jeg synes, at det var en vildt fed dag sammen med 7a, og selvom de også har fået styrket deres klassefællesskab, så ville jeg ønske, at de også havde haft de oplevelser sammen med deres familie. 

Hvis du oven i købet selv fik lyst til at tage naturquizzen, så er der et link her

Kommentarer