“Er jeg over middel, Mor?”
Jeg står midt i opvasken. Det er en helt almindelig småhektisk hverdag i en børnefamilie. Min søn på 10 år kommer ud i køkkenet. Han holder en hvid kuvert op foran brystet. Han virker lidt beklemt, så jeg kigger lidt undrende på min ellers så glade dreng. Jeg spørger, om det er noget, han vil vise mig, hvortil han svarer, at hans dansklærer har sagt, de skal aflevere kuverten hjemme. I dag. Det er svaret på de nationale test i dansk. Jeg smiler til min søn og siger, at det skal han da ikke være nervøs over. Jeg ved jo, at han er en god læser, der gerne læser dagligt. Min beroligelse virker dog ikke, kan jeg se. Jeg tørrer hurtigt mine hænder og åbner kuverten. Med sønnens øjne hvilende på mig læser jeg resultatet. Endnu inden jeg har nået at læse færdig, spørger han: ”Er jeg over middel, Mor?”…
Men jeg er ikke kun mor, jeg er også lærer i folkeskolen. Som lærer har jeg erfaret, hvordan de nationale test kan få selv store seje drenge og dygtige piger til at græde. I testsituationen vil alle børn nemlig møde flere opgaver, de slet ikke kan svare på. Dét får dem til at blive usikre på sig selv og egne evner. Børn, der ved, de er gode læsere, kommer i tvivl efter sådan en test. Selvom jeg som lærer italesætter inden, at testresultatet kun viser, hvordan de har klaret de pågældende opgaver den eksakte dag, lægger børn bare så meget mere i det. Resultatet bliver en del af barnet .
Jeg mener, de nationale test skal afskaffes. Vi lærere har andre test, som både giver mig som lærer et overblik over, hvilke faglige områder barnet fremover skal arbejde med, og som ikke får mange børn til at føle, de ikke er gode nok. Vi som lærere ved, at trivsel og læring går hånd i hånd. Trivsel er ikke, når børn græder over håbløse test eller er bange for resultatet. Dét er der ingen, der vokser af – hverken fagligt eller menneskeligt. Mit håb er, at politikerne tager ansvar, så ingen forældre fremover behøver svare sit barn på spørgsmålet: ”Er jeg over middel, Mor?”.
