For dygtig til at blive håndværker

Vi ser dem hvert år, studenterne. De kører hujende gennem gaderne i åbne lastbiler med snehvide huer på hovedet i en lykkerus, som ikke er til at stå for. Selve symbolet på ungdommen kunne man sige. Det er jo efterhånden forsvindende få, der ikke kommer i gymnasiet, eller i hvert fald er det forsvindende få, som ikke dybest set drømmer om det.

Hvorfor i alverden skulle flere unge vælge en erhvervsuddannelse? Intet i deres skoleforløb har fået dem til at tænke i de baner. De praktiske fag er i den grad nedprioriteret; skolen er blevet mere og mere boglig. Kravene er strammet, og hvis man ikke klarer mosten, bliver man ikke erklæret uddannelsesparat.

Det er dem, de ikke uddannelsesparate, der kommer på erhvervsskolen, det er dem, der bliver de stolte håndværkere…Det ligger ligesom i luften, at hvis man vælger en erhvervsuddannelse, så er det altså fordi, der ikke var andet, man kunne. Håndværket rangerer åbenbart kun lige over ufaglært, og det er altså virkelig besynderligt.

Den kunstige modsætning mellem håndens og åndens arbejde, med det sidste som det klart fineste, er vi simpelthen nødt til at gøre op med. For hvem siger, at det kun er dem, der ikke har mulighed for at komme på gymnasiet, der skal søge en erhvervsuddannelse? Jeg tror, vi har brug for at forskellige typer bliver håndværkere, og det er på høje tid, at vi igen får øjnene op for, at der ingen garanti er for at få et godt job, bare fordi man kommer på gymnasiet.

Hvis søgningen til erhvervsuddannelserne skal op på et nogenlunde acceptabelt niveau, så skal der tænkes og tales grundlæggende anderledes omkring uddannelse, og det starter i folkeskolen. De praktiske fag skal opprioriteres, og det skal de for alles skyld, ikke kun de elever der er i fare for ikke at blive erklæret uddannelsesparate.

Kommentarer