God skoleledelse kan få lærerne til hvad som helst
Jeg kigger udover mit klasseværelse og ser fire grupper, der alle har fingrene i vejret, og to elever, der har forladt deres gruppearbejde, som jeg skal fange ind. Pludselig kommer en anden lærer ind i mit klasseværelse og spørger, om jeg ikke lige kan komme ud på gangen. Det gør jeg, småirriteret, for jeg har nok at se til i denne historietime.
”Villads er løbet grædende ud, og han vil ikke fortælle, hvad det er. Jeg aftalte med ham, at jeg ville hente dig. Han sidder nede på kontoret.”, siger hun. Hun underviser den klasse, som jeg er klasselærer for.
Jeg kommer ned på kontoret spekulerende over, hvordan jeg hurtigst muligt får løst denne her. Jeg finder en nedtrykt Villads ved et stort kontorbord med et glas vand. Ved siden af ham sidder min skoleleder. Skolelederen fører roligt ordet og opsummerer indirekte for mig den samtale, han allerede har haft med Villads: ”Din klassekammerat har kaldt dig dum efter I fik jeres testresultater, og du synes egentlig hun er ret sød, ikke?” Villads nikker. ”Og faktisk har du gået med den frustration i en hel uge?” Villads siger ja. ”Det går jo ikke, Villads, her på skolen må vi øve os i at sige fra, når vi bliver kede af det. Skal vi ikke hente hende?”
Jeg møder skolelederens øjne med et smil, og i samarbejde med Villads bliver vi enige om at hente pigen, det drejer sig om, Villads får selv sagt til hende, hvad han blev ked af, og pigen siger undskyld.
I ren lettelse giver Villads mig efterfølgende en kæmpe krammer, han smiler over hele femøren og løber tilbage til sin time. Min egen relation til Villads steg lige et ordentligt nøk. Hele seancen får mig selv til at sænke skuldrene, jeg veksler nogle evaluerende ord med min leder og går med fornyet energi op mod min historietime.
En moderne skoleleder skal være begejstret for at lede mennesker
Skolelederne i den danske folkeskole skal forholde sig til oceaner af forskellige typer opgaver og skal hver dag prioritere deres tid og deres fokus. I den moderne skole, der dagligt er fuld af følelser, konflikter og forandringer hos både elever og lærere, er det afgørende, at skolelederne er ude hos deres medarbejdere og elever.
Lederen skal med egne evner til at konflikthåndtere og kommunikere vise, at skolens virke er et fælles projekt, som både lærere, forældre og ledelse samarbejder om. At skabe det stærkest mulige fællesskab i skolen er ikke noget, han observerer på afstand – det er noget han gør.
En skoleleders nærvær og vejledning i svære situationer skaber samtidig enorme mængder tillid fra lærergruppernes side. Og med den tillid kan skolelederne få sin lærergruppe med på alverdens forandringer, som skolen står over for.
Dataledelse, læringscentreret ledelse og økonomisk ledelse er buzzwords ved flere uddannelser, der uddanner skoleledere. Den del af ledelsens opgavekatalog er også vigtig ledelse. Men hvis ikke skolelederens personaleledelse og evne til selv at være sammen med mennesker smelter sammen med økonomi og data, kan den moderne leder lige så godt ødelægge den gode skole.
Nogle kommuner flirter med tanken om ”hardhitter”- skoleledere, der går til skoleledelsesopgaven, som var det en privat koncern, hvor lederens evne til selv at skabe relationer med mennesker ikke er betydningsfuld.
Det er en helt forkert retning.
Skolebestyrelser og forvaltninger landet over skal vælge skoleledere, der kan skabe retning ved selv at gå forrest i det menneskelige fællesskab, som vi er sammen om i skolen.
Lærerne vil følge den ledelse gennem alle verdens forandringer.
