Gør internettet skolen overflødig?

”Jeg behøver ikke at lære at gange. ” Lyder det fra Kristian i 4.X, ”Nå, hvordan kan det være? ” Spørger jeg. ”Jo, for jeg kan bare bruge min lommeregner. ”  Jeg pointerer, at han jo ikke altid har lommeregneren i hånden, når han lige står i en situation, hvor han skal bruge den, hvortil Kristian med et smørret grin hiver sin mobiletelefon op ad lommen. Jo, den har han altid på sig.

Vores snak breder sig ud til hele klassen, og snart bruger vi timen på at diskutere, hvorfor vi overhovedet skal gå i skole, når nu vores lommeregner og internettet faktisk er alt, vi behøver for at klare os her i livet ifølge mine 11-årige elever.

Jeg kan sagtens genkende deres argumenter. Hjemme ved spisebordet bruger vi også Google til at afgøre små stridigheder om, hvem der har ret og til at finde svar på spørgsmål. ”At google noget” er jo blevet helt normalt sprog.

Så kan vi bare droppe skolen og i stedet udbyde et lomme-kursus til de 6 årige i at bruge lommeregner og søge på internettet? Nej selvfølgelig kan vi ikke det. Den helt oplagte pointe her er jo, at børnene skal kende tallene, vide hvad plus, minus og gange betyder for at kunne benytte lommeregneren korrekt, samt kunne læse og skrive for overhovedet at kunne søge på internettet. Ting som de jo bruger skoleårene på at lære.

Men for at skolen skal beholde sin selvfølgelige berettigelse, er det vigtigt, at børnene, forældrene og samfundet kan se fidusen ved, at vi holder skole. Det kan vi gøre ved, at vi viser børnene et formål med at gå i skole, et formål med hvad de skal lære og hvad de kan bruge det til i deres videre liv. Det kommer nemlig hurtigt frem i diskussionen i klassen, at når børnene kan se et formål med at lære noget, så bliver de motiverede og har lyst til at lære. De vil gerne lære mere og forstå, hvordan tingene hænger sammen. Forståelsen og erkendelsen er vigtigt, faktisk grundlæggende, for lysten til at lære.

Den næste dag i natur/teknik timen hiver jeg Verdenskortet frem i klassen. ”Aih se, der ligger Dubai, der har jeg lige være på ferie” lyder det fra en pige i klassen. ”Hvor ligger Mallorca? Der skal jeg hen til sommer. ” Vi arbejder bl.a. ud fra et mål om at kunne placere de lande, børnene har været på ferie eller har kendskab til på verdenskortet.

Ved afslutningen på emnet siger Kristian. ”Hvor er det godt, vi har fået lært noget om, hvordan verden ser ud. Det er fedt at vide, hvor Real Madrid og FC Barcelona spiller” ”Nå” siger jeg, ”synes du det. ” ”Ja, det må da være det, der er meningen med at gå i skole, tror du ikke Mette, at vi skal lære noget og blive klogere, så vi ikke hele tiden behøver at gå på nettet for at finde ud af det? ”

Jo, det tror jeg sagtens, vi kunne skrive ind i folkeskolens formålsparagraf. Sammen med alt det andet om kundskaber, færdigheder, åndsfrihed, ligeværd, demokrati osv.

Selvfølgelig kan vi google os til mange svar og bruge internettet til at søge viden. Internettet er et fantastisk supplement til videns indsamling. Men følelsen af at forstå og vide noget selv, den er med at til opbygge selvværdet. Det bidrager vi til i skolen, og den følelse er med til at motivere børnene til at lære endnu mere og gøre dem klar til den videreuddannelse og det voksenliv, der venter dem.

 

Kommentarer