Hvad kan man lære i modvind?

Skolens parkeringsplads lidt i ringetid mandag morgen, parkeringspladsen er fuld – igen. Forældre med panik i øjnene forsøger at finde en parkeringsplads. De ender med at måtte holde hasarderet ind foran skolens legeplads, så poderne kan komme i skole uden besvær.

De seneste år er der kommet flere og flere biler foran vores skole. Jeg må med en smule skam erkende, at jeg selv er en del at billedet – er vejret virkelig blevet så meget dårligere, eller hvad er det der gør, at det bliver sværere at vælge cyklen fremfor bilen?

For vi ved det jo godt. Det er bedre for sundheden, klimaet og børnenes selvstændighed, hvis vi lader dem cykle. Så hvorfor sker der noget helt andet? Vi skal tale om opdragelse, siger børne- og socialminister Mai Mercado, og her på parkeringspladsen er et godt sted at starte.

Jeg tror, det handler om, at vi forældre ikke tør slippe vores børn, for dybest set er vi i tvivl om, hvorvidt de kan klare sig selv. Vi er så bange på vores børns vegne. Hvad med trafikken, regnvejret og skoletasken, der er så tung?

At være forælder i dag er blevet en konkurrence om at tilrettelægge sine børns liv, så de møder så lidt modstand som muligt. Det giver en konstant stressende dårlig samvittighed, at det bliver betragtet som godt forældreskab, hvis ens barn kører gennem livet i konstant solskin med så lidt modstand som muligt. Det er som om vi glemmer, at det at være forælder også indebærer, at man lærer sit barn at håndtere modstand, dårligt vejr, punkteringer og vilde overhalinger fra andre trafikanter.

Ironisk nok får omsorgen den modsatte effekt. Trafikken bliver farligere, når du ikke kender den. Mange børn færdes meget usikkert på en cykel, simpelthen fordi de ikke bruger den. Da jeg var barn havde mine forældre ikke nogen bil, så jeg cyklede til alting. Det var på ingen måde surt, jeg forbinder stadig min cykel med den ultimative frihed, jeg havde i min barndom, når jeg kunne køre lige, hvor jeg ville, og ikke skulle stå og vente på at blive hentet af nogen i bil.

Tilbage til skolens parkeringsplads om eftermiddagen. Her står børn og venter og venter på at privatchaufføren dukker op og fragter dem hjem – i sikkerhed. Det er spild af vigtigt liv, som børnene kunne bruge til at udvikle sig i stedet for.

Så derfor: Skal vi ikke aftale, at selvom det regner i morgen, så sætter vi ungerne ud på cyklen? Så har mor og far også bedre tid til selv at komme på arbejde – måske ovenikøbet på cykel. Når alle kommer hjem, har ungerne fået motion og har lært, hvordan man klarer at køre i modvind på cykelstien – det vil de få brug for at kunne resten af deres liv.

 

Kommentarer