Hvorfor er tillid til folkeskolen så vigtig?
Tillid er evnen til at kunne tro på eller regne med nogen eller noget.
Jeg vil argumentere for, at tillid til vores offentlige systemer er vigtigt, det giver stabilitet og sikkerhed. Men alligevel er der en lang række af vores offentlige ansatte, som store dele af befolkningen har mistet tiltroen til.
Samfundets og især forældres tillid til folkeskolen er afgørende for dens succes, da det modsatte – nemlig mistillid skaber en enorm uro hos forældrene og i samfundet, som føler det nødvendigt at tjekke op på, om der nu også bliver levet op til krav og forventninger.
Men hvad skal vi gøre ved denne udvikling, hvis ansvar er det og hvordan skal befolkningens overbevisning ændres? Man kunne jo påstå, at KL og den socialdemokratiske regering under lockouten i 2013 selv havde jokket i spinaten og derfor selv måtte rydde op, men den slags holdninger kommer man ikke ret langt med.
Hvordan vender vi den negative spiral?
Lærerne gør sit hver dag, vil jeg påstå – ved at gå på arbejde, undervise, lave skole-hjemsamarbejde, forberede sig og udføre deres job det bedste de har lært. Selvom alle kender historier om ‘dårlige’ lærere, så er langt, langt de fleste lærere virkeligt dygtige til deres arbejde og brænder for at dygtiggøre eleverne i alle aspekter af læring, om det er socialt eller fagligt.
Derfor er det dig, kære læser, som kan være med til at gøre en forskel. Selvom du bare er én person, så er din indstilling vigtig. Om du er forælder til et barn i folkeskolen, kender en lærer eller møder én til bryllupsfesten på lørdag, så kan og må du gøre en forskel. Fortæl denne lærer, at du respekterer hans eller hendes arbejde og at du har tillid til, at de udfører det godt og professionelt. Lad andre høre denne holdning. Lad det sprede sig som ringe i vandet, at danmarks lærere er dygtige og er stolte af deres arbejde.
Selvom lærernes øverste arbejdsgivere, Kommunernes Landsforening, havde held med, at få meget af befolkningen til at tro, at alle vi lærere, er dovne og kun arbejder halve dage, så har langt de fleste af os fortsat vores virke som lærere med samme iver og professionalisme, som tidligere. En afstemning på Ekstra Bladets ‘Nationen’ viser, at 51,4% af de stemmeafgivende holdt med de kommunale arbejdsgivere under konflikten, og at 72,47% synes, at lærerne godt kunne tilbringe mere tid på skolerne. Det viser mig et billede, som
Det er nok fordi, at vi i hverdagen tænker meget lidt på KL og at det i virkeligheden er dem, der er vores øverste chef. I den praksisnære dagligdag er det skolelederen på kontoret nede for enden af gangen, der er ens leder. Det er hende man går til, når der er spørgsmål man skal have besvaret og det er hende, der sætter rammen for vores dagligdag.
Hvorfor talte politikerne lærerne ned?
Hvis vi ser med strategiske øjne på, hvad KL og regeringen i 2013 gjorde, så var det ikke mindre end en genistreg. De havde brug for en fornyelse af folkeskolen, men de havde ingen penge til at fornye med. De så sig om i budgetterne og kunne konstatere, at lærerne faktisk havde en hel del tid, hvor de ikke var sammen med eleverne. Den tid kunne gøres langt mere økonomisk effektiv, hvis den enkelte lærer underviste meget mere. Nu skulle resten af befolkning bare overbevises. Det lykkedes, som vi ved, ganske udmærket for dem. Selvom mange støttede lærerne under lockouten i, så var den generelle holdning i befolkningen, at læererne skulle holde op med at klynke og arbejde noget mere. Og vupti – kommunerne fik deres penge og lærerne skulle være flere timer i undervisningslokalerne. At lærerne klynker, er noget man har kunnet læse i flere aviser og på nettet. Den politiske blogger Nils Krause -Kjær skriver i 2012 om skolelærer-klynk, og så sent som i juli 2016 udtaler Borgmesteren i Vandelsbæk Henrik Rasmussen til SN.dk, stop klynkerriet , til lærere i kommunen, og opfordrer dem til at finde arbejde i en anden kommune, hvis de er utilfredse med den politik kommunen fører på skoleområdet.
Er den manglende tillid til lærerne et problem?
Men hvad er de langsigtede konsekvenser af den mistillid til lærerne og folkeskolen, der samtidig blev skabt i denne proces? Nogle spåede elevflugt fra folkeskolen, men ser man i statistikkerne er det ikke sket i nogen nævneværdig grad. I 2014-15 gik 81% af skolebørnene på en folkeskole siger tal fra Danmarks statistik. Mette With Hagensen udtalte i en artikel i Kristeligt dagblad i februar 2014 om emnet, “Jeg tror egentlig, at vi anerkender de lærere, vi kender, som dygtige. Det er mere anerkendelsen af lærerstanden som helhed og folkeskolen som institution, jeg er bekymret for.” Lars Qvortrup bliver i samme artikel citeret for at sige, at hans indtryk er også, at forældre ser lærerne som skolens svage punkt.
Men hvis ikke eleverne flygter, hvori ligger problemet så?
75% af landets kommuner har svaret, at de har haft problemer med at skaffe kvalificeret lærere til ledige stillinger i en undersøgelse hos DLF. Ringkøbing kommune har nu 32 ansat i lærerstillinger, som ikke er uddannet. Man må spørge sig selv, om det ikke er en udvikling, der vil gøre tiltroen til folkeskolen endnu mere vaklende?
Hertil kommer, at selvom der igen er flere, der søger ind på læreruddannelsen, efter ansøgernes antal styrtdykkede i 2014, så vælger mange nyuddannede lærere lærerjobbet fra. Det må være et bevidst valg, eftersom stillingerne er der. I skrivende stund er der 51 stillingsopslag bare på Sjælland, hvis man søger på lærerjob.dk
Pasi Sahlberg, der er finsk forsker har netop holdt oplæg på DLFs kongres. Hans opskrift på en velfungerende folkeskole er tillid – med tillid er alt muligt – siger han. Han er også håbefuld, for som han siger, så har vi et godt grundlag for tillid i danmark.
Men det begynder med dig og mig og vores måde at tale om og til lærerne på.
