Jeg savner børnene, sidst på dagen…

 

Det er sidste lektion i 8. klasse.

Klokken er 14.27, og eleverne sidder henslængt over bordene.

Jeg kommer ind med et smil på læben, og jeg har en idé om, at vi skal diskutere essays.

Elevernes computere er tændte, og deres blikke er fuldstændigt tomme midt i koldt modlys fra skærmene, spredt ud rundt om i klasselokalet som lightere til en sjæler ved en koncert i Parken.

Jeg skal til at undervise dem om analysemetoder, men selvom jeg er begyndt at tale, skænkes jeg ikke et eneste blik, og jeg kan sagtens forstå børnenes umiddelbare mangel på engagement og virkelyst.

“Jeg kunne fortælle dem, at jorden var flad, og de ville end ikke tænke over, om det var sandt eller falsk.”

Helt anderledes ser det ud om mandagen.

Her har vi dansk om formiddagen, og jeg møder børnene fra 8. når de ikke er drænede for energi, og sidder som udhulede skaller af dem selv.

Det føles som om, det er en helt anden klasse, jeg træder ind i.

De lektioner gik med at læse et spændende essay, om hvis der var krig i norden. Eleverne var fulde af liv, og jeg oplevede overskud – både i mig selv og i børnene – og udvikling.

Jeg nyder, når jeg kan støtte dem i at udvikle sig.

Som ung lærer findes der næsten ikke noget bedre, end at opleve udviklingen, og især hos de elever, jeg har en relation til, så de deler glæden med mig.

Jeg kan høre fra kolleger, venner og bekendte, at det ikke kun er mig, der oplever, at børn i alle aldre, der kommer hjem og knapt nok orker at tage til legeaftaler, sportsaktiviteter, eller bare tage med ud at handle med forældrene, når endelig den lange skoledag afsluttes.

Jeg kan ikke være ene om, at synes at børn skal have overskud til andet og mere, end at komme hjem og smide sig på sofaen med en tablet i hånden, eller et tændt fjernsyn – så de endelig kan “slukke hjernen” for en stund, slappe af og lade dagens indtryk falde på plads.

Kommunernes Landsforenings lejesoldater fra Danske SkoleElever har fået mange til at tro, at eleverne ikke har noget imod de lange skoledage, på trods af en undersøgelse, der påviser at omtrent 80% af de danske skolebørn ikke bryder sig om at gå i skole 10960 timer i løbet af et skoleliv.

Et forslag kan være, at vende blikket lidt mod nabolande som Finland, hvor der ikke undervises lige så længe, ja faktisk omtrent 4000 timer mindre i løbet af et skoleliv.

Et af argumenterne for skolereformen, er at den vil skabe en mere varieret skoledag, men netop den variation gøres umulig af bla. timetallet.

Det kan ikke lade sig gøre at designe bevægende og vedkommende undervisning med massere af bevægelse, når klokken er 14, hvis børnene har været igang siden kl. 08.00, og deres energi i forvejen er drænet. Skulle jeg have dem ud fra skolen kl. 14, for at besøge det lokale bibliotek og diskutere essayets analyse dernede, ville jeg først skulle bruge en traktor fra John Deer, for at trække dem fri af deres rodfæstning her i klasseværelset.

Det virker ikke!

Lad os sammen gøre vores for at skabe en kortere skoledag, gladere børn med energi til hverdagen samt sænke timetallet for alle alderstrin i den danske folkeskole.

Kommentarer