Kære Jacob Fuglsang, drop myten om at det var folkeskolereformen der indførte varieret undervisning

I diskussionen om den manglende effekt af folkeskolereformen, bliver der ofte fremhævet, at dén også indførte bevægelse, åben skole og varieret undervisning. Her glemmer mange politikere og journalister, at dét har været en del af folkeskolen længe inden reformen.

Jeg var ved at få kaffen i den gale hals, da jeg læste Jacob Fuglsangs ellers glimrende analyse om Danmark Evalueringsinstituts rapport om udskoling i Politiken den 25. februar. Her skriver han, at hvis man afskaffede den understøttende undervisning var der fare for, ”at ambitionen om at få variation i røv-til-bænk-undervisningen forsvinder…”

For jeg forstår ikke, hvorfor ambitionen om varieret undervisning skulle forsvinde, hvis man afskaffede den understøttende undervisning. At varieret undervisning, åben skole og bevægelse i undervisningen ikke har været en del af folkeskolen inden skolereformen. At lærerne indtil da helst gennemførte ”røv-til-bænk-undervisningen”.

Jeg har været lærer i 18 år og ved, at det ikke er tilfældet. På min skole har vi været på økobasen, hvor vi kiggede på insekter og frøer, lærte at flå dyr eller lavede matematik. Vi havde projektet ”løb og læs”, hvor 20 minutters løb blev efterfulgt af 20 minutters læsning. Vi lærte engelske gloser i skolegården og om geometriske former på Thorvaldsens Museum. Alt sammen længe før 2014, hvor folkeskolereformen trådte i kraft.

Der er tværtimod blevet længere mellem den slags undervisning siden 2014. Som min kollega Claus, der har været lærer lige så længe som mig, siger ”Jeg har aldrig været så lidt på tur som nu.” Fordi at kravet om at bruge digitale planlægningsværktøjer og læringsplatforme, som fx MeeBook hvor man planlægger hele undervisningsforløb i den samme skabelon, fremmer at man sidder i klassen og løser opgaver på computeren.

Desuden mangler der tit en ekstra lærer, når man skal på tur eller lave en spændende bevægelsesaktivitet. Derfor giver det god mening at konvertere den understøttende undervisning til to-lærer-timer.

Men det er lærernes reducerede forberedelsestid, der for alvor spænder ben for varieret undervisning. For der er oftest kun tid til samlebåndsarbejde i MeeBook og ikke til at tænke kreativt.

Gør op med myten om, at det var folkeskolereformen der indførte åben skole, bevægelse og varieret undervisning. Og at det er de lange skoledage og den understøttende undervisning der sikrer disse elementer. Giv lærerne ordentlige vilkår og lad være med at detailstyre skolerne, så vil lærerne skabe inspirerende og varieret undervisning.

 

Udgivet i lidt ændret version i Politiken den 27. februar 2020

Kommentarer