Kære Sebastian………..
Som lærer oplever jeg ofte at være under pres med min forberedelse. Og en gang i mellem må jeg ty til noget jeg ikke er så stolt af. Nemlig brugen af tv programmer. Det sker, når jeg ikke har den fornødne tid til at være forberedt. Jeg hader at møde uforberedt op til en time. Og en gang imellem tvinges jeg til at skulle gå på kompromis med min lærerprofessionalisme. Børnene får serveret nogle hurtige ”Junkfood læringsprogrammer”. Det er ikke så næringsrigt – det virker kortvarigt – for der følger ikke gentagelse og refleksion med. Det kaldes i min optik for discount undervisning. Og det findes i folkeskolen og udføres bevidst og med dårlig samvittighed af blandt andet mig.
Børnene elsker Sebastian og med god grund. Til Sebastian vil jeg gerne sige tak for din måde at formidle fjernsyn på. Jeg kan fortælle dig at ungerne elsker dig og dine historier. Du er en ufattelig god historiefortæller. Du skaber flot børnevenligt fjernsyn. På en gang trygt, spændende og til tider uhyggeligt. Det er fantastisk at se, hvor store øjne eleverne får, når du fortæller om slanger og andre kryb. Din ængstelighed bliver også børnenes. Du fanger børnenes interesse ved at fortælle om dyrenes uhyggelige sider og gøre det klart, at de nødvendigvis ikke er farlige, hvis man har respekt for dem. Og det er et godt budskab. Kryb og kravl er ikke altid noget man skal være bange for.
Men, hvor er det bare en skam, at jeg også kan få dårlig samvittighed på grund af dine fantastiske udsendelser. En gang i mellem er jeg nødt til at ”trylle” lidt ekstra tid frem for at lave spændende undervisning eller fordi jeg simpelthen ikke nåede at blive klædt ordentligt på til denne time. Så derfor sætter jeg et af dine programmer på – ikke på grund af et pædagogisk sigte, men på grund af manglende tid.
Til jer forældre, vil jeg sige, at når det sker, er det fordi der lige kom noget presserende i vejen, som skulle løses her og nu. Mit lærerliv indeholder rigtig meget undervisning og lidt for lidt forberedelsestid.
Vi oplever desværre ofte ting, som stjæler tid fra vores forberedelse. Måske skulle jeg lige være vikar i en dobbelttime, hvor jeg på mit eget skema havde planlagt forberedelse. Og det er et ufravigeligt krav, at vi skal undervise i vores skemalagte timer og så kunne tage ikke planlagte vikartimer i vores forberedelsestid. Måske var der opstået en krise med en elev, som skulle løses. Måske var det lige der, hvor jeg skulle hjælpe en lærer, som havde brug for sin arbejdsmiljørepræsentant.
Der er mange måske’er som kan påvirke lærerens arbejdsdag. Og det sker. For lige som i Sebastians tv programmer, så er min skoleverden fuld af liv. Men tiden tages altid fra forberedelsen. Et paradoks, når man tænker på, at skolereformen lægger op til mere læring for den enkelte elev.
Vi arbejder på en arbejdsplads, hvor det kribler og krabler og hvor det er svært at forudsige, hvad dagen bringer. Lærerne er presset til det yderste. Og det kan være lige så uhyggeligt, som Sebastians slanger. Men forberedelsen skal man også have respekt for! Desuden kræver det også forberedelse at være som Sebastian.
Hvor ville jeg dog ønske, at der var lidt mere forberedelse og lidt mindre undervisning – måske det vil give mere faglighed og mindre Sebastian fjernsyn på landets skoler.
