Kan 18-årige løse inklusionsproblemer?

group-418449_960_720

Jeppe har en diagnose. Han plejer sådan set at passe sig selv. Hans bedste ven er hans høretelefoner, som sikrer ham ro, når han spiller sine computerspil. Undervisningen bider ikke rigtig på ham, og en god dag er, når han ikke har haft et vredesudbrud og kastet med stole og smækket med døre.

De andre elever er søde ved ham, men de aner ikke, hvordan de skal tackle Jeppe. Han er uforudsigelig, og de er ærligt talt en smule bange for ham. Det er der faktisk også lærere, der er. Flere gik endda rundt med mærker på kroppen efter nærkontakt med ham. Efter en lang årrække på denne måde flyttede Jeppe til sidst til en anden skole.

Når en folkeskoleklasse skal inkludere elever, som under andre omstændigheder ville have fået et specialtilbud, afstedkommer det mange forandringer i en klasses struktur. Rummelighed skal øves. Tålmodighed ligeså, og det sociale liv i klassen bliver udfordret.

Af og til går denne øvelse godt. Særligt, når ressourcerne til at gennemføre inklusionen er til stede. Det kræver stærke lærerkræfter at opnå gode resultater. Men det er lærerkræfter, som ikke altid er til stede. Nogle gange er læreren syg eller på kursus, og hvad gør man så?

Er vikaren klædt på til at håndtere denne slags elever og deres komplekse behov?

Ifølge tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor er brugen af vikarer i folkeskolen steget med 31 pct. i 2015, og ud af disse har blot 12 pct. en læreruddannelse. Med udsigten til yderligere lærermangel i fremtiden, vil vi sandsynligvis kun opleve, at vikarbyrden bliver endnu større, og at flere vil få job som underviser i folkeskolen uden at være uddannet til det.

Skolerne håndterer vikarsituationen, som de nu kan, men ikke uden at skabe nogle ret absurde situationer. En lærer fortæller, at der på hendes skole er en klasse, som er så inklusionsramt, at vikarerne ikke tør gå derind. Inklusionseleverne er simpelthen så uforudsigelige og voldsomme, at ledelsen ikke kan få dem til at påtage sig vikaropgaven for klassen.

For at løse det problem sætter man en rutineret lærer fra en anden klasse til at være vikar for den ramte klasse med det resultat, at der nu er vikar på to klasser. Absurd? Bestemt.

Når du sender dit barn i skole, har du en berettiget forventning om, at der står et korps af veluddannede, dedikerede og professionelle lærere parat til at skabe god læring i et trygt miljø.

Desværre er der ingen garantier for dette i en tid, hvor lærermangelen banker hårdere og hårdere på. Har du en ”Jeppe” med en diagnose, så er muligheden stor for, at han kommer til at møde flere og flere 18-årige vikarer med dugfriske studenterhuer i fremtidens folkeskole.

Kære Michael Ziegler og Kommunernes Landsforening. Lad nu være med at underminere muligheden for at give Jeppe kvalificeret undervisning ved at foreslå, at folkeskolen skal have flere uuddannede lærere ind for at dæmme op for lærermanglen.

Der er masser af lærere derude, som har vendt folkeskolen ryggen. Giv dem en grund til at vende tilbage.

Kommentarer