Krav til elevplaner i folkeskolen bør ændres

Undervisningsministeriets krav til elevplaner bør ændres, fordi de nuværende krav forudsætter, at al undervisning i skolen skal være læringsmålsstyret.

Min 4. klasse arbejdede sidste år med selvstændige projekter. Frida ville fortælle klassen om ballet. Hun var nervøs – men også modig. Hun entrede klassen i ballettøj og kammeraterne tog imod invitationen. De lod sig rive med af ballettrin, historier om stopprøver og Den Kongelige Ballet samt noget så jordnært, som at tage bussen alene ind til byen for at træne. Efter fremlæggelsen spurgte klassekammeraterne ind og ville se mere. Den første elevrespons var: “Wow, du er en god fortæller, jeg vidste slet ikke, at ballet var så spændende”. Frida strålede.

Fridas og de andre elevers læringsudbytte og progressionen skal beskrives i digitale elevplaner. Alle folkeskoler blev derfor efter folkeskolereformen pålagt at anskaffe digitale læringsplatforme, som skal rumme og samle alle informationer og data omkring elevernes læringsprogression og trivsel.

Frida og klassen lærte noget vigtigt og brugbart den dag. Hun stillede sig frem som menneske og tog livtag med genren selvstændigt projekt. Klassen responderede med stor interesse og deltagelse. Sammen blev de klogere på både emnet og på genren. Men det kan ikke beskrives i elevplanen. Deres fælles erfaring kunne ikke meningsfuldt beskrives som individuelle læringsmål.

En velmenende vejleder foreslog, at jeg som fremadrettet mål i elevplanen skrev: “Frida skal øve sig i at tale højt og tydeligt, når hun fremlægger”. Kvaliteten af erfaringen taget i betragtning er det læringsmål fragmenteret og ubetydeligt – måske endda ødelæggende i sin forsimplede form.

Det enorme fokus på den enkelte elevs læringsprogression gør, at skolens andre vigtige funktioner skubbes i baggrunden. Alt det vi også holder skole for – det der vanskeligt lader sig måle. Relationer, at være fælles om undervisningen, opnåelse af omverdensforståelse og selvforståelse. Egenskaber og forståelser som gør eleverne i stand til at indgå i et demokratisk styret samfund.

Læringsmålsstyret undervisning er ikke længere et krav til undervisningen. Efter en lovændring i år 2017 er begrebet væk fra lovgivningen og fra undervisningsministeriets hjemmeside. Derfor bør kravene om læringsmålsstyrede, digitale elevplaner selvfølgelig også ændres. I elevplanerne stilles der stadig krav om at opsætte og evaluere på simple, målbare læringsmål, der siger meget lidt om, hvorvidt undervisningen og elevernes udbytte matcher det formål, som vi holder skole på.

Drømmen om at elektroniske elevplaner skal give eleven og forældrene svar på, hvad og hvor meget eleverne lærer er utopisk. Vi kan ikke måle udbyttet af elevernes skolegang. Skolen har så mange vigtige funktioner, som ikke lader sig måle eller beskrive på digitale læringsplatforme. Det anerkendes med lovændringen i 2017.

Lad os i stedet få tilliden tilbage til skolen. Vi skal turde stille krav om faglige begrundelser i skolen, men det hverken kan eller skal udformes som simple opsatte læringsmål i individuelle planer på digitale læringsplatforme.

Debatindlægget er bragt i Politiken den 17. august 2019

 

Kommentarer