Læring skal ikke være et Quick Fix

’ For at forstå, hvorfor de to unge begik kollektivt selvmord, må vi anvende Isbjerget for at dykke ned i adfærdsmønstre og –dynamikker. Vi må se på de underliggende strukturer for at finde ud af, hvad der har ført til denne tragiske hændelse. ’

To elever fra 9. årgang står foran en gruppe forældre og folk fra skoleforvaltningen, der er mødt op til Pit stop – hvor eleverne viser og fortæller, hvordan de arbejder med stoffet i fagene. Drengene gennemgår tematikken i ungdomsromanen, de lige har læst i dansk: ’Dig og mig ved daggry.’ I stedet for den traditionelle analysemodel bruger de værktøjer fra Compassionate Systems Framework. Det systemisk tænkende system, hvor bl.a. Isbjerget

hjælper eleverne dybere ind i refleksion, forståelse og stillingtagen til stoffet.

’Vi må forstå, at når Louise tilbyder sin krop til pusherne, er der tale om et Quick Fix…’

Drengene er nu ved at anvende et Loop, der tydeliggør, hvordan hurtige løsninger ikke fører til ændringer, det skal der et balancerende Loop til. Alle disse modeller stammer fra den systemiske tænkning, der ligger bag Compassionate Systems Framework.

Jeg mener, vi skal danne livsduelige og robuste mennesker, fordi vi ikke kan vide, hvad de skal kunne i fremtiden. De måske aldrig skal ud at have et lønarbejde i den forstand, vi kender i dag.
De skal have kompetencer til at tænke systemisk og reflekteret og blive i stand til at bearbejde både fagligt stof og livsudfordringer, så de styrket kan være til stede i livet. I bedste Kierkegaards forståelse skal de lære at turde vælge sig selv og være med den angst det at vælge sig selv medfører.

Vi skal måske danne mennesker, der i langt højere grad er selvbevidste og i stand til at vælge frit, hvad livet skal fyldes med, og hvad der skal gøre livet meningsfyldt og livsdueligt. Modellerne og hele tænkningen i Compassionate Systems Framework udvikler netop elevernes refleksion og forståelsesniveau. De bliver i stand til at se sammenhænge, reaktioner og konsekvenser. De bliver trænet i at tage stilling og får en mere holistisk forståelse. Elementer der er vigtige for at kunne vælge sig selv til og blive robust og livsduelig.

Når skolen er fagopdelt og fordybet i traditionelle analysemodeller risikerer vi, at læringen bliver for skolen og ikke for livet. Det er vigtigt at få indholdet i læringen gjort virkelighedsrelevant og funktionel. At eleverne kan se sammenhænge og konsekvenser. Ex at se hvad det er for artefakter og mentale modeller, der ligger til grund for en hændelse. At de lærer at reagere ud fra Ladder of Inference (konklusionsstigen), når de befinder sig i en konflikt eller skal gennemskue fx en politisk situation i samfundsfag. Hvad er data, udvalgt data, hvilken mening tillægger vi de udvalgte data, hvilken antagelse går vi med, hvad konkluderer vi, som danner base for vores syn på verden og derved påvirker vores handling.

Vi skal danne mennesker, der i langt højere grad er bevidste og i stand til at vælge, hvad livet skal fyldes med, og hvad der skal gøre livet meningsfyldt og livsdueligt.
Ved at lære eleverne at arbejde med og anvende modellerne i forståelsen af læringen og livet generelt, tilegner de sig redskaber til at kunne være i kontrol med sig selv, så de kan indgå i relationer med et andet menneske og derfra blive i stand til at indgå i større systemer som en familie, en kammeratskabsgruppe, en klasse, en arbejdsplads og et samfund.

Derved danner vi demokratiske borgere, der kan i være med til at skabe et demokratisk og rummeligt samfund. Lad os danne mennesker, som kan skabe et samfund, hvor mennesket har første prioritet, hvor stress og depression ikke sætter agendaen.

Kommentarer