Nobelprisvinder eller kontanthjælpsmodtager?

 

Mette har turkisfarvet neglelak på tæerne. Hun står her midt i maj, med de bare tæer på fliserne og sandalerne i hånden. Hun nyder den følelse, man får i fodsålerne, når man står på varm cement. Det er fredag, og Mette er på vej hjem.

Mette er pædagog, hun smiler, da hun ser mig og begynder at fortælle:

Mads er lige startet i førskolen, han er fem år gammel og storebror til Line på 3. Mads er super intelligent. Når de andre børn øver sig på at tælle, spørger han, om han må tælle på engelsk. Han taler uafbrudt om måner, planeter, elementarpartikler, kosmisk stråling og solpletter. Han irettesætter sine kammerater, når de laver en fejl eller er upræcise i deres udsagn. Han følger Mette, som et føl, taler konstant om universet og tænker ikke over, at Mette har 18 andre børn, som hun også skal dele sin tid med. Mads elsker skolen om onsdagen, for her har han I-pad tid. Fredagen er svær. Her er han vred allerede før klokken otte, fordi han hader kreatimen, hvor børnene udfordres i deres kreative evner og interesser. I frikvartererne sidder Mads alene, eller han følges med Mette. Det har de aftalt. Når han leger med de andre børn, så opstår der hurtigt uvenskab. Mads kritiserer, taler grimt og slår.

Mads løber forbi, han har travlt, for fredagen er endelig overstået og weekenden venter forude.

”Mette! Du skal tage dine sko på”, råber han og kigger anklagende på hende.

Mads er fem år. Bliver han Nobelprisvinder i astronomi eller bliver han kontanthjælpsmodtager?

 

Kommentarer