Pas på specialklasserne

frustration tegning 

Forleden standsede jeg en kollega på gangen, fordi jeg ville spørge hende om noget, men hun var forpustet: ”Jeg har lige holdt Mia i næsten et kvarter. Jeg kan ikke noget lige nu. Spørg en anden.”, svarede hun. Hun var svedig og rød i ansigtet.

Det er heldigvis sjældent, det kommer så vidt, at et barn må fastholdes. De, som har overværet eller prøvet den slags, ved hvor rædselsfuldt, det er. Især for barnet. Men også for medarbejderen. Barnet skriger i raseri eller angst. De andre børn bliver utrygge. Og den voksne føler sig som en fiasko. Ren afmagt for alle parter.

Mia (navnet er opdigtet) er elev i en specialklasse. Hun har brug for erfarne lærere, som kender hende godt og ved, hvordan hun skal undervises. Hun kan ikke klare de dage, hvor der kommer en fremmed vikar ind i klassen, som mangler forudsætninger for at rumme og undervise hende. Hun går helt i spåner, når der er for mange af de dage. Og det er der, fordi hendes faste lærer er sygemeldt.

Hvorfor er han det?

Kommunens strukturomlægning og flytning af specialklasserne blev gennemført meget hurtigt, og vi har ikke haft mulighed for at planlægge det godt nok. Før skoleårets start blev vi lovet, at der ville være to medarbejdere i alle timer. Det er nødvendigt i specialklasser, hvor eleverne har særlige behov. De fleste af vores elever har brug for individuel undervisning. Og ofte reagerer de voldsomt, når de er utrygge.

For få faste voksne, i kombination med de vanskeligheder et nyt tilbud indebærer, øger risikoen for stressramte medarbejdere. Mias lærer er syg, fordi han for ofte står alene med en elevgruppe med svære problematikker. Vi må prioritere vores tilbud så højt, at medarbejderne føler sig i stand til at klare opgaven.

Jeg kan se hver dag, at der læses mange timer af unge, uuddannede vikarer, som knokler løs, så godt de kan. De penge, vi bruger på vikarer, når folk er syge, kunne bruges bedre ved at sikre, at vi er mindst to faste medarbejdere i alle timer. Jeg er sikker på, at det vil være en langt bedre løsning både menneskeligt og økonomisk.

Vores kommune har været kendt for en god folkeskole, som også rummede special-eleverne. Det kan vi blive igen, hvis kommunen vil prioritere såvel børn som medarbejdere højere.

De vilkår, vi arbejder under i øjeblikket, har konsekvenser. De går ud over børn som Mia.

 

Martha Kristensen, lærer

Bragt i Ballerup Bladet 26. januar 2016

Kommentarer