Rend og hop! – men giv os ressourcerne til det.

“Må jeg godt gå på toilettet?

Mathias står med krydsede ben og et lidende udtryk i øjnene. Han laver T(isse)-tegnet med hænderne.

“Nu igen?”, spørger jeg lettere irriteret, for jeg er lige ved at gennemgå nogle vigtige elementer, som eleverne om lidt skal bruge i deres gruppearbejde. Jeg leder i hans blik efter en mere plausibel forklaring på, hvorfor han skal på toilettet igen blot 15 minutter efter sit seneste besøg.

Men jeg ved det jo egentlig godt.

Mathias har brug for, at der er rigtig meget forskellig aktivitet i løbet af en undervisningstime, og jeg får omgående dårlig samvittighed. Har jeg nu sørget for afveksling nok? Er der nok bevægelse tænkt ind i undervisningen?

Jeg har SÅ mange gode idéer til, hvad den perfekte time skal indeholde af sjove, afvekslende og lærerige aktiviteter. De fleste af dem indebærer kopierede og laminerede sider, alskens finurlige rekvisitter og timevis af forberedelser i at kunne gennemskue aktiviteten selv, klargøre det i klassen og instruere på en let forståelig facon.

Mange af ideerne ender desværre med enten at blive udført i en mindre fed “light-version”, eller ligefrem arkiveret til en dag, “når jeg har bedre tid”. Begge dele efterlader mig utilfredsstillet som lærer, men med 3 andre klasser og 4 andre fag, der skal undervises i, er tiden til at gå i dybden bare temmelig knap.

Jeg skal sørge for, at elevernes læring optimeres gennem varierede aktiviteter og bevægelse, men der er stadig ingen synderlig forståelse udenfor lærerværelserne for, hvorfor det for mange undervisere er vanskeligt at nå det inden for lempelig arbejdstid.

Problemet er, at folkeskolen er en lagkage, hvor der bare lægges flere og flere lag på hele tiden. Både med hensyn til form og indhold i undervisningen.

Man kan i en god virksomhed ikke blive ved med at pålægge folk flere og flere opgaver, hvis ikke man tager stilling til, hvad det er for opgaver, der så ikke skal laves i stedet. Det er simpel købmandslogik.

Som et led i OK 18 blev der nedsat en kommission, der skal se på rammerne for undervisningen i folkeskolen, herunder lærernes arbejdstid. Man er i gang med at lave en uvildig undersøgelse af, hvad der har betydning for bl.a. at “skabe størst mulig kvalitet i undervisningen.”

Min skole er heldigvis udvalgt til at deltage i denne undersøgelse, det bliver godt at kunne få luft for sine frustrationer, men Lærerkommissionen skal alligevel her, helt uden anonymitet, få mit allerbedste bud på en signifikant forbedring af undervisningskvaliteten:

Det er akut nødvendigt, at få lagt et øvre loft over antallet af en lærers ugentlige undervisningslektioner, fordi det handler om at skabe kvalitet og ikke kvantitet, hvad angår elevernes daglige samvær med deres undervisere.

Reformtankerne om at eleverne lærer mere, jo længere tid de er sammen med deres lærere er en kæmpe fejlantagelse.

Det er igen et eksempel på en akademisk skrivebordspædagogik, hvor man antager, at antallet af lektioner med “produktet” (eleven) er lig med læringsoutputtet for enden af “samlebåndet”.

Det er så forkert, som det overhovedet kan blive!

Det er naturligvis kvaliteten af den tid lærer og elev tilbringer sammen, som batter noget i forhold til elevens læring. Det er mulighederne og rammerne, som lærerne har for at lave en spændende, alsidig og varieret undervisning, der gør forskellen.

Lav et loft for lærernes undervisning på max 24 lektioner, og se hvordan det igen kommer til at sprudle ude i klasseværelserne. Vi vil jo gerne. Men kvalitet i undervisningen kræver mere tid til faglig fordybelse for de mennesker, der skal tilrettelægge, udføre og reflektere over den.

Rend og hop? Ja, tak!

Kommentarer