Sænk dine ambitioner

Reformjustering nummer 1

“Mine leder sagde, at jeg skal sænke mine ambitioner for min undervisning”, fortalte endnu en dygtig lærer mig en dag før juleferien. “Det har jeg det ikke godt med”, fortsatte hun med tynget stemme, “for så slår min undervisning jo ikke til”.

Tine arbejder på en almindelig aalborgensisk folkeskole, og hun er meget ambitiøs på elevernes vegne. Hun forbereder helst undervisning, som tilgodeser alle eleverne, og som er varieret. Hun anvender bevægelse, problemløsning, værksteder, it­løsninger og meget mere.

Men arbejdspresset var blevet for stort, og hun kom længere og længere bagud med elevsamtaler, opgaveretning og forberedelse. Derfor havde hun søgt hjælp ved lederen. Han havde ikke mange andre valg. Forbered dig mindre og sænk ambitionerne.

Det valg har mange lærere været tvunget til at træffe af sig selv. Forberedelsestiden er den eneste reelle buffer. Lærerne har effektiviseret ved at inddrage alternative digitale platforme. De deler ideer og så meget undervisning og forberedelse, som det er muligt. Det har medført mere videndeling og har frigjort lidt ressourcer. Alligevel havner mange dygtige lærere i situationer, hvor de som en lærerkollega beskrev det: “bliver nødt til at nedprioritere nogle af mine fag”.

Et sidste eksempel af mange, på at lærernes nødvendige prioriteringerne vanskeliggøre reformens mål, var en lærer der beskrev sin situationen sådan: “ Jeg når at forberede undervisning, der rammer de midterste 70 pct, og jeg må lade de svageste og stærkeste klarer sig, så godt de kan”.

De ovenstående udsagn er langt fra usædvanlige, men en del af den daglige dialog på kommunens skolerne. De lærere, jeg kender, ønsker at udvikle elevernes mange evner og har ambitioner på deres vegne. For ambitiøse medarbejdere er det en dårlig løsning at bede dem om at levere et ringere produkter og nedjustere ambitionerne.

Reformen er underfinansieret, og det er ekstremt tydeligt efter 1 ½ år, at det ikke kan løses med effektivisering. Mange af de prioriteringer, som lærerne laver af nød, koster på kvalitet, elevkontakt, læringsudbytte og arbejdsglæde.

Mens vi venter på landsdækkende tiltag, kunne Aalborg Byråd vælge at give skolerne lidt kunstigt åndedræt. De finder nok ikke de 60-80 mio kr. som reformen mangler, men byrådet kunne genoverveje at søge dispensation for den understøttende undervisning samt den obligatoriske lektiecafe. Omfordel så timerne til to­lærerordninger i de fag og klasser, som har det største behov. Det vil give børnene en kortere skoledag med højere kvalitet. Det vil øge kontakten mellem lærer og elev, og det ville også give lærerne lidt af den forsvundne forberedelsestid tilbage, så de kan levere en større kvalitet.

Men det stopper ikke her. Regeringen må på banen og indkalde forligskredsen for at kigge på landsdækkende justeringer, der giver mulighed for at yde højere kvalitet. Start med at gøre skoledagen kortere, bibehold ressourcen og sats på kvalitet i alle fag.

(Bragt i Nordjyske 14.januar 2015)

Kommentarer