Skru ned for “det fixer skolen“- kulturen

Skru ned for “det fixer skolen“- kulturen

 

De seneste år har politikerne flået anførerbindet af min efterhånden veltrænede overarm, og sat sig i førersædet.

Hver gang samfundet “snubler” og skraber knæet, er det folkeskolen der agerer plaster.

Der er kommet en “ Det fixer skolen “- kultur.

Når Benjamin har optaget sit fjerde kviklån i en alder af 19 år, og har demonstreret sin håbløse omgang med privatøkonomi i Luksusfælden, og der er nogle økonomer der råber vagt i gevær,  og budgetkontoen på skoleskemaet. Når de unge mennesker springer statistikkerne med angst og depression, må lærerne samle stumperne og arbejde med Den Robuste generation i skolen. Når erhvervslivet har kigget i krystalkuglen, og har set, at der er nærmest ingen biokemikere i fremtiden, så skal der mere naturfag på skemaet. Når håndværkerfagene skriger efter kvalificeret arbejdskraft, så bliver håndværk og design et eksamensfag.

Og noget giver mening. Folkeskolen kan rigtig meget. Men den kan ikke alt.

 

Hvem har ansvaret?

 

Skolen skal afspejle samfundet. Det kender jeg ikke mange der uenige i. Men de sidste 10 år er skolen mere blevet en rugekasse for diverse politiske ambitioner, uden særlig meget retning og meget lidt holdbarhed. For hvis skolen konstant skal tage form efter, hvad en overvismand har set ude i fremtiden, så bliver det en gang gætterier med synsninger på. Lad os nu deles om ansvaret. Hvis økonomer ser en heftig stigning i optagede kviklån blandt unge, så inviter dem og deres forældre til en aften om budget og indlånsrente. Når vor unge mennesker bukker under for presset, så er det ikke nok, at vi taler med dem i skolen. Så er det et fælles ansvar, som både politikere, forældre OG skolen skal løse sammen.

For vi skal huske en meget vigtig ting. Hver gang der skal noget ind i skolen, er der noget andet der må vige pladsen.  

Der ER ikke plads til mere.

 

Folkeskolen er folkets skole. Den tilhører os alle sammen. Derfor bærer vi alle sammen ansvaret for den. Ikke kun når vi synes der mangler noget, men også når den rent faktisk løser hundredvis af opgaver året rundt. Skolen er der ikke bare. Den er der, fordi der er nogle mennesker, der arbejder i den,- med den, hver eneste dag. Mennesker der er langt fra kommunale budgetter og landspolitik. Mennesker der underviser, taler og lytter til deres elever, og elsker det. Giv dem lidt ro. Giv dem tiden til at lade tingene bundfælde sig, tiden til samtalen og fordybelsen. Tiden til at se mennesker og ikke mennesker i bestemte kasser.  

 

Kommentarer