Trivsel kommer af nærvær, ikke målinger

“Giv et tal på en skala fra 1-10. 10 er det bedste. Denne omgang skal man svare. Næste omgang er det valgfrit, om man vil sige noget om sit eget tal, andres tal eller andet til klassen. Hvordan er det at være elev i 2.x lige nu?”

Den lyserøde og lilla bold går rundt i klassen. Vi sidder i rundkreds til det ugentlige klassemøde. Tallene siger meget, mens bolden vandrer fra hånd til hånd. Også hvordan tallet bliver sagt, hvordan eleverne har sat sig, hvordan bolden afleveres videre, og reaktioner på andres tal. Alle ved, at kun dén med bolden taler, og man kan se, hvornår den kommer til én selv. Omgangene bliver ved, til der er talt ud.

Der fortælles om nyligt døde morfar, som man savner, og om det skub, som man fik i garderoben inden timen. Om ensomhed i skolegården eller irritation over en klassekammerat, der snakker for meget i timen. Om toiletter, der lugter, men også ros til Mathias, der er blevet bedre til at spørge, om han må låne viskelæderet i stedet for bare at tage det. Vigtige budskaber og betydningsfulde samtaler. Om trivsel og om børnenes verden. Om hvordan vi er mennesker sammen.

Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen mente, at nu skulle det være slut med rundkreds og ind kom standardisering med digitaliserede trivselsmålinger. Ipads frem en gang om året, afkrydsning og hænderne kan vaskes.

Nu vælter det frem med horrible historier om brudte datalove og anonyme besvarelser i Undervisningsministeriets obligatoriske trivselsmåling, der alligevel slet ikke er anonyme.

Masser at blive rystet og forarget over.

Min bekymring ligger dog et andet sted. Jeg er bekymret over den underliggende tendens til, at min viden som klasselærer tæller mindre i forhold til tal i en årlig måling på en vilkårlig dag i elevens liv.

Jeg ved da godt, når Idas mavepine ikke kun handler om en forbigående virus. Men min viden er ligesom ikke nok, hvis det ikke bliver underbygget af svar i et spørgeskema.

Jeg er dybt bekymret over, at  rundkredsens betydning er mindre anerkendt end høje nationale tal for læsning.

Hvorfor bruge tid på det trivselspjat. Det kan jo klares med et årligt tryk på Ipaden taget på det rigtige tidspunkt.

Jeg bruger også tal, når jeg tager temperaturen på mine elevers trivsel. Men det er kun første omgang.

 

Bragt i Politiken 10. januar 2018

Kommentarer