Vind et kursus

Det er i starten af skoleåret, og 1. B skal til at arbejde i en ny undervisningsportal, Clio Online. Børnene er bare så klar, de skal arbejde på deres nye I-Pads. Jeg har forberedt mig så godt, som jeg nu kan og glæder mig til at komme i gang med arbejdet sammen med børnene. Glæden varer dog ikke ved, for der går ikke særlig lang tid, før det første barn er faret vild på portalen og har brug for min hjælp. Og snart efter farer jeg rundt i klasseværelset som en ballon, der er sluppet, uden at nogen kunne nå at binde knude på. Nærmest gasblå i hovedet og svedt forsøger jeg at nå at hjælpe alle. Det lykkes ikke. Frustrationerne blandt børnene og mig bliver bare større og større. Klokken ringer, børnene går til frikvarter, og jeg skynder mig ind på lærerværelset i håb om at nogle af mine kolleger har nået at bruge portalen mere end mig, så de kan give gode råd. Ingen hjælp at hente her, de er ikke gået i gang med at bruge portalen endnu.

Hjælpen kommer ved en tilfældighed en måneds tid senere, da jeg bliver kontaktet af Clio Online med henblik på at en konsulent fra portalen gerne vil afprøve en funktion, der skal styrke børnenes læsekompetencer, i min klasse. Jeg takker med det samme ja med den skjulte dagsorden, at jeg nu får en ekspert til rådighed. Stakkels hende, hun bliver nærmest bombarderet med spørgsmål, som hun tålmodigt besvarer. Langsomt kan jeg mærke at min frustration igen bliver vendt til lyst til at arbejde med portalen sammen med børnene. Jeg føler mig godt klædt på. Hvor ville jeg ønske, at jeg havde haft muligheden for et kursus i portalen, inden jeg skulle bruge den.

Senere på året sidder jeg og kigger på min årsplan der ligger i læringsplatformen Easy IQ. I min kommune er det et ufravigeligt krav at skulle arbejde i en læringsplatform. Frustrationerne bider sig godt fast i mig. Jeg har hverken tid eller motivation til for hundrede syttende gang at skulle forholde mig til endnu et nyt tiltag i en i forvejen presset arbejdsdag. Modvilligt går jeg i gang med at udforske det nye univers, og modviljen mod ikke at have valget til at vælge, hvordan jeg skal præsentere mine årsplaner, fortager sig stille og roligt, da jeg egentlig begynder at se muligheder i brugen af platformen. Men vi hviler ikke på laurbærrene i folkeskolen. Der er så mange interessenter der har en mening om, hvordan jeg bedst og mest effektivt gør mit arbejde, og der er en rivende udvikling i disse år indenfor udviklingen af platforme, der har til hensigt at gøre planlægningen af en målstyrret årsplan både hurtigere og nemmere.

Til sommer bliver Easy-IQ erstattet af en ny læringsplatform, Aula. Måske bliver den meget mere brugervenlig med et lækkert design og på alle måder et bedre redskab, der kan skabe ro og overskud i planlægningen af mit skoleår. Men det, der fylder for mig, er, at jeg endnu engang skal være så fleksibel og omstillingsparat. Jeg skal igen bruge tid og energi på at lære noget nyt som jeg ingen indflydelse har på.

De kursustimer og den økonomi, der går til pålagte opgaver, udhuler skolens kursusbudget og efterlader mig og mine kolleger med muligheden at ansøge om fuldstændig udgiftsneutrale kurser. Der findes altså bare ikke så mange gratis kurser, som er relevante for udvikling af læring eller faglig udvikling. Det burde være en ret for alle lærere at deltage i mindst et selvvalgt kursus med eksempelvis 2 års mellemrum.

Kommentarer