Lærerne skal søge indflydelse på brugen af læringsplatformene
Læringsplatformene ruller ud over det ganske land i dette skoleår. Men hvis ikke lærerne ude på den enkelte skole eller i den enkelte kommune rejser diskussionen om en hensigtsmæssig brug af dem, risikerer vi, at de får skadelig indvirkning både på den pædagogiske kvalitet i skolen og vores tid til at forberede god undervisning.
Deling af undervisningsforløb
På nogle skoler oplever lærerne, at der fra ledelse eller forvaltning stilles krav om, at de hvert år skal dele et bestemt antal undervisningsforløb på læringsplatformen. Det sker – formentlig – ud fra en forestilling om, at den enkelte lærer derved kan spare forberedelsestid. Men det kan let få den modsatte virkning. Min forberedelse foregår meget ofte ved, at jeg kradser nogle notater ned i en notesbog. Jeg bruger tiden på at tænke de didaktiske og pædagogiske tanker – ikke på at skrive dem ned, så andre kan få glæde af dem. Dét ville straks være en meget mere tidskrævende opgave, og jeg ville være nødt til at bruge mindre tid på at forberede en god undervisning for mine elever og mere tid på formidling, layout og form.
Dertil kommer, at et nøje gennemtænkt forløb alligevel ikke ville kunne kopieres direkte af en kollega. Det er altid nødvendigt at bearbejde andres undervisningsforløb – tilføje, slette, redigere – for at de passer til netop den klasse, man skal undervise i, og det formål, man har for øje.
Der er altså al mulig grund til at diskutere med sin ledelse eller forvaltning, om kravet om at skulle dele undervisningsforløb med andre lærere på læringsplatformen, gavner kvaliteten i undervisningen, eller om den netop forringer den, fordi læreren får mindre tid til at forberede den.
Variation i undervisningen
Mange lærere oplever formodentlig, at læringsplatformene er spændende at arbejde i. Man kan forholdsvis nemt præsentere sit forløb vha. både billeder, filmklip, opgaver, grafik og meget mere. Det kan i første omgang være motiverende for nogle elever. Men hvis der er krav om, at man hyppigt skal bruge platformen som forberedelsesredskab, eller hvis man som lærer forfalder til det ”spændende” og ”nye” og bruger det i al for stort omfang, bliver der for lidt variation i undervisningen. Igen kræver det, at vi som lærere stopper op, reflekterer, diskuterer og bruger læringsplatformen, så den ikke hæmmer variationen, men bliver et spændende og brugbart supplement til den måde, man ellers planlægger og underviser på.
Indsnævret faglighed
I læringsplatformene arbejder vi typisk med konkrete læringsmål, der bliver evalueret på den ene eller anden ”synlige” måde, så vi, elever og forældre kan følge med i den enkelte elevs læring. Men køber vi ukritisk denne præmis for arbejdet med mål og evaluering, sker der meget nemt det, at elevernes faglighed indskrænkes. Vi risikerer, at vores undervisning styres af, at vi skal skabe synlige resultater, der kan ”bogføres” i læringsplatformen. Og dét er unægtelig nemmere med de konkrete mål. Hvordan skal jeg fx måle elevernes ”æstetiske forståelse”, som er en del af formålet for faget dansk, og opstille resultatet på en skala i platformen? Eller elevernes ”ansvarlighed over for naturen”, som undervisningen i fysik/kemi bl.a. skal føre til?
Så når vi skal operere med konkrete læringsmål i platformene, er der en fare for, at vi overser og glemmer kravet om, at vores undervisning også skal præges og styres af de overordnede formål med skole og fag. Vi skal hjælpe hinanden med at lede efter måder, hvorpå vi også kan fortælle om elevernes mere langsigtede og abstrakte læring i platformene. Og det er vanvittigt svært. Men hvis vi ikke gør det, risikerer vi, at vores pædagogiske praksis kun centreres om det målbare, og at det kun er dén læringsfortælling, vi sender ”ud af huset” til forældrene i elevplanerne. Det er så afgørende for opfyldelsen af vores skoles og fags formål, at vi også forsøger at formidle arbejdet med dét i læringsplatformen.
Læringsplatformene er på flere måder et brugbart redskab i skolerne. Men der er behov for, at vi som faggruppe forsøger at få indflydelse på beslutningerne om, hvordan de helt konkret skal bruges. For gør vi det ikke, risikerer vi, at de medvirker til, at kvaliteten af undervisningen falder. Og dét gavner ikke vores elever. Vi må søge indflydelsen, før løbet er kørt.
